top of page

Mike Lundholm glæder sig


Mike Lundholm var en af dem der havde en noget blandet sæson i 2015. Gode resultater i B-MX2 - og deltagelse ved A-DM - blev vejet lidt ned af skader, og småproblemer. Nu skulle han dog gerne være klar til at tage revanche, i hvad han håber bliver en problemfri sæson i DM B-MX2.

Mike Lundholm: "Det går meget godt med at blive klar til sæsonen. Min form er ved at være hvor jeg gerne vil have den, og den er jævnt bedre end sidste år i hvert fald. Farten har også fået et nøk opad, selvom jeg lige i de her dage plejer skroget, efter at jeg tog en tur på hovedet i Randers i tirsdags. Jeg regner dog med at tage til Randers og køre løb på søndag, bare lige for at komme bag bommen inden det første DM. Jeg forsøger at få trænet så meget jeg kan, men der skal jo også findes penge til det hele, og at skrue lidt, kommer man heller ikke udenom i den her sport. Jeg har lige været en tur i Holland for træne, men vi fik ikke kørt så meget som vi gerne ville. Der var nogle ting der gjorde at vi ikke fik kørt så meget, men lidt blev det da til! Jeg hænger i, op til det første DM. Til DM håber jeg selvfølgelig at det kommer til at gå så godt som muligt, men det bliver ikke nemmere i år. Nogen kalder mig pokalrytter, men det kan de gøre som de vil. Jeg mistede halvdelen af min sæson sidste år til en brækket tommelfinger, og oven i det, så følte jeg mig ikke klar til A-klassen endnu - slet ikke med alt det jeg måtte sidde ude. I år håber jeg på at køre en top 5 hjem - og måske en top 3 i JM/FM. Det største problem er næsten min alder. Jeg nærmer mig de 25 år, og er måske begyndt at tænke lidt mere over, hvor ondt det gør når man ryger af. Det lader ikke til at mange af de unge drenge tænker i de baner. De er nogle hurtige kanaljer, men jeg har selvfølgelig lidt mere erfaring. Jeg satser på en stabil sæson, uden dumme fejl. Hvis jeg holder mig på hjulene, så skal det nok gå! Vi må se hvad der sker, men jeg glæder mig i hvert fald! Jeg glæder mig til det første DM, og er ikke så nervøs. Og så har jeg jo også en løbsracer der skal gøres klar, her over den næste uges tid. Den får de sgu' svært ved at hamle op med."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page