top of page

MX-Index tester: Pro Offroad Wash


Du kender det godt. En herlig dag på banen er slut, smilet går fra øre til øre og kroppen er øm på den fede made. Nu mangler der bare en enkelt detalje, inden du kan lade dig falde ned i sofaen, og smække skøjterne op. Dit kæreste eje ligner en eksplosion i en sandslot-konkurrence. Hvad der engang var nabolagets mest cool klistersæt, er nu smurt ind i jord, pladder og snavs. Noget må der gøres! Vandslange, varmt vand og knofedt har alle dage været din ven, men nu er JM-Parts klar med endnu en hjælper til at give din ganger en behørig vask. Pro Offroad Wash – eller P.O.W. – er både vask til cyklen, og til luftfiltret. Vi satte os derfor for at prøve begge dele af. Her er hvad vi synes om midlet.

Det første man bemærker, er de funky farver på produkterne, der giver vidnesbyrd om seriøs kemi på indersiden af dunken. Samtidig er alle labels på tysk, men JM-Parts har allerede skaffet dem på dansk, så ingen behøver at finde Google Translate frem for at vaske et filter. Selve testen forløb uden de store problemer. Vi påførte sæben som vi plejede under vask, og fandt faktisk resultatet ganske vellykket. P.O.W. kunne uden problemer opløse den ellers drilske sjællandske lerjord, og med lidt flid, så dukkede undertegnedes gamle RM-Z450 op til overfladen igen, efter at have været nedsunket i jord og snask. Den viste sig stadig at være gul nedenunder. Simpelt at bruge, og simpelt at arbejde med, må være konklusionen her.

Videre til filterrenseren. Det første man tænker når man åbner dunken er, at det er godt man befinder sig udenfor. Kemien på indersiden rister både snavs og hjerneceller, men sådan et godt indfedtet filter skal også have en hård modstander. Filtervask har alle dage været iblandt de værste ting på denne jord. (Oprindeligt menes det, at grunden til at Columbus forsøgte at finde søvejen til Indien, var fordi han havde vundet hele crossklubbens samlede filtervask. Historien er lidt uklar på det punkt.) Vi valgte den tilgang der hed, at stoppe filteret i en pose, og så tilsætte midlet, gnide det godt ind og så vaske det rent. Og resultatet var faktisk over al forventning. Dejligt rene filtre, på den halve tid. Det er sagen. Bruger man vaskemaskine til at efterrense dem, så er det lige før de kan slikkes bagefter.

P.O.W. kan fås hos www.JM-Parts.dk, i et vælg af forskellige udformninger, og herfra kan vi kun sige, at det virker.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page