top of page

Bastian Bøgh godt afsted til EM


Bastian Bøgh Damm tog i den forgangne weekend hul på sin EMX125-kampagne i Letland, og det endte med at blive en weekend der gik over al forventning for det unge danske stjernefrø. Her er en lille status på weekenden fra ham.

Bastian Bøgh: "Vejret viste sig fra sin bedste side, med lunt forårsvejr og solskin alle dage. Kegums var også super, selvom den blev noget hullet og bulet i løbet af weekenden, hvilket gjorde den ekstremt hård at køre på. Vi ankom fredag til banen, fik gået bane og tjekket de sidste ting efter. Tak til Mikkel Caprani for hjælpen med at syne mine crossere og hjelme. Lørdag morgen kl. 7.30, skulle vi køre træning og tidskval' samtidig. Jeg var meget spændt på hvor jeg lå i feltet, og havde også pænt med nerver på. Der var 2 grupper med 36 kørere i hver, og kun de bedste 15 går videre direkte til heatene. Det var en stor udfordring at få lagt en god tid, og det lykkedes først på en af de sidste omgange, hvor jeg fik sat 9. bedste tid i min gruppe. Det betød at jeg samlet i grupperne blev nr. 18. 1. heat startede lørdag kl. 15.15, og jeg fik valgt en startbom lige ved siden af startkassen. Jeg kommer super fra start som ca. 11'er, og i løbet af første omgang kommer jeg forbi et par stykker og ligger 8'er. Den placering holder jeg længe. Jeg vælger at køre stabilt og sikkert, og kan køre over målstregen som 9'er. Jeg er så glad og tilfreds, da det var langt bedre end jeg havde håbet på. 2. heat lå først om søndagen kl. 10.30, og jeg følte mig godt tilpas og klar. Jeg vælger samme startbom og kommer flyvende fra start, rundt i første sving som nr. 4. I løbet af første omgang bliver jeg overhalet af et par stykker og ligger mig stabilt på en 7. plads. Jeg mister desværre min bag bremse i den sidste 1/3 af heatet og falder derfor ned på en tiendeplads, hvilket jeg dog er godt tilfreds med. Jeg ender det første EM på 125cc på en samlet 7. plads. Det er fuldstændig fantastisk, og jeg og mit team er super glade. Tusind tak til Kawasaki, HNR tuning ved Harry Nolte og GPR Promo MX Team, for kæmpe støtte og support. Tak til teamets mekaniker Frans (på billedet) og tak til min far. Om 14 dage er der EM igen, denne gang på hårdbane i Italien og målet er det samme som tidligere, at kvale' ind og forsøge at tjene point i top 20. Alle EMX125 kan følges direkte på MXGP-TV.com, og det koster ca. 50,- kr. pr. gang."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page