Drama i Spanien - MXGP
Der var gode danske præstationer i Spanien, da endnu en omgang MXGP rullede over Talavera de la Reina, men samtidig også drama i de to VM-klasser. Vi har lige et par hurtige resultater fra lørdagen til dig.
Men vi starter alligevel lige med danskerne, for Thomas Kjer Olsen fortsætter sin march i EMX250. Og selvom der af ukendte årsager er mere fokus på dem bag ham, så var det - igen - den lange dansker der var bedst i dagens enlige heat. 25 point, og så trak TKO yderligere fra i toppen. I 125 var Mikkel Haarup bedste dansker, og det unge stjernefrø kom fra første heat med en sjetteplads.
I MX2-klassen var det Dylan Ferrandis der tog teten, og endte med at vinde kvalheatet. Samtidig så vi en afholdende Jeffrey Herlings, der først skruede op for tempoet til sidst, hvor han nåede op som nr. 3, inden en uheldig omgangskører, sendte ham ned som nr. 4 - dog klokkede han heatets hurtigste omgang med næsten tre sekunder ... I MXGP var der ingen slinger i valsen for Tim Gajser, der vandt heatet. Dramaet udspillede sig, da Romain Febvre tippede over, og blev påkørt af Antonio Cairoli - på et sted hvor udsynet så ud til at være fint. Det fik franskmanden til at reagere kraftigt, men det betød i hvert fald, at Febvre starter sidst i morgen.
Resultat, GP Spanien, lørdag:
MXGP, kvalheat:
1. Tim Gajser - Honda
2. Max Nagl - Husqvarna
3. Evgeny Bobryshev - Honda
4. Valentin Guillod - Yamaha
5. Clement Desalle - Kawasaki
6. Antonio Cairoli - KTM
7. Jake Nicholls - Husqvarna
8. Gautier Paulin - Honda
9. Jeremy van Horebeek - Yamaha
10. Glenn Coldenhoff - KTM
MX2, kvalheat:
1. Dylan Ferrandis - Kawasaki
2. Pauls Jonass - KTM
3. Benoit Paturel - Yamaha
4. Jeffrey Herlings - KTM
5. Aleksandr Tonkov - Yamaha
6. Michele Cervellin - Honda
7. Alvin Östlund - Yamaha
8. Brian Bogers - KTM
9. Adam Sterry - KTM
10. Jeremy Seewer - Suzuki
EMX250, 1. heat:
1. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna
2. Bas Vaessen - Suzuki
3. Jorge Prado - KTM
4. Mathys Boisrame - Yamaha
5. Mike Stender - Suzuki
15. Glen Meier - KTM
EMX125, 1. heat:
1. Stephen Rubini - KTM
2. Gianluca Fachetti - KTM
3. Brian Moreau - Kawasaki
4. Pierre Goupillon - KTM
5. Jago Geerts - KTM
6. Mikkel Haarup - Husqvarna
20. Bastian Bøgh - KTM
Foto: Youthstream 2016 @ M. Zanzani