Fin dansk dag i Lommel

Der var engang - tilbage i 90'erne - at Danmark pralede med flere på hinanden følgende Europamestre. Siden dengang er der gået mange år, men i morgen kan der igen være dansk guld i Europa. Thomas Kjer Olsen er svimlende tæt på, og med en perfekt kval' i dag, kunne han give sig selv de bedste forudsætninger, ligesom også Mikkel Haarup havde alt at vinde i EMX125. Danskerne gjorde det godt i Lommel.
Thomas Kjer Olsen mangler ikke meget for at vinde titlen i EMX250-klassen, men som en ægte mester, så overlod TKO intet til tilfældighederne under dagens kval'. Hurtigste tid, og så var der pole til danskeren, der kan tage både Glen Meier og Nichlas Bjerregaard med videre til morgendagens heat.
I EMX125 var Mikkel Haarup med hvor det skete i dagens heat, og danskeren var oppe at føre, inden han snuppede en flot andenplads i heatet. Desværre var der ikke så meget held til Bastian Bøgh, der sluttede udenfor pointene.
I EMX150-klassen viste Rasmus Kjær Nielsen tænder, og kæmpede en 14. plads hjem i sandet på Lommel. Andet heat af både EMX125 og EMX150 køres i morgen.
I MXGP-klassens kvalheat, var det Tim Gajser der styrede tingene, ligesom det har været så mange gange før. Jeremy van Horebeek kørte andenpladsen hjem, imens Kevin Strijbos tog sidste plads i top 3. I MX2 sejrede Jeremy Seewer i Jeffrey Herlings' fravær, og det gjorde han foran Petar Petrov og Brian Bogers.
Resultat, lørdag. GP Belgien
MXGP:
1. Tim Gajser - Honda
2. Jeremy van Horebeek - Yamaha
3. Kevin Strijbos - Suzuki
4. Clement Desalle - Kawasaki
5. Max Nagl - Husqvarna
6. Antonio Cairoli - KTM
7. Shaun Simpson - KTM
8. Arminas Jasikonis - Suzuki
9. Tommy Searle - Kawasaki
10. Glenn Coldenhoff - KTM
MX2:
1. Jeremy Seewer - Suzuki
2. Petar Petrov - Kawasaki
3. Brian Bogers - KTM
4. Brent van Doninck - Yamaha
5. Calvin Vlaanderen - KTM
6. Dylan Ferrandis - Kawasaki
7. Max Anstie - Husqvarna
8. Benoit Paturel - Yamaha
9. Conrad Mewse - Husqvarna
10. Michele Cervellin - Honda
Alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
Foto: Youthstream 2016 @ M. Zanzani