STAFF BLOG: Typer af motocross-fotografer

Du er på vej hjem. Guldet glimter om halsen. Mekanikeren har allerede drukket halvdelen af champagnen i ét eneste drag, og forsøger at holde Sprinteren på vejen med venstrehånden. Kalder en flok cyklister for, ”landets bærme.” Truer med buksevand og brændemærkning. En vimpel med dit navn flagrer bagud fra vinduet i bagdøren. Du har selv monteret karbad i kassen, og foret den med filt, du har fundet i en vejgrøft. Dit skinneben gør ondt. Har stadig aftegningen på kæben efter en 125’er, du lige måtte markere overfor. Ligemeget. Ingen bemærker den slags småting, når toppen af sejrsskamlen stadig står lyst i din erindring. Egentlig er den bare 7 stablede jernbanesveller i brændenællerne bag klubhuset, men den symbolske betydning er ikke til at tage fejl af. Du kan stadig huske øjeblikket. Du løftede pokalen og modtog folkets hyldest. Maico-Morten og Carsten Twin-Shock kiggede misundeligt op på dig fra de øvrige pladser. Ha! Tøs’drenge. Goonere alle til hobe. Den eneste pokal af guld, var din! Medaljen ligeså! (Den var oprindeligt en del af et fastelavnskostume til børn, men hvem går op i bagateller?) Det var så de kønne unge damer svingede deres halsedisser over hovedet. Nogen kastede i hvert fald en hotdog. Du overvejer at omdøbe KTM’en til, ”Orangeade-Lynet,” imens du fisker telefonen frem fra lommen. Kongen af de sociale medier har nådigst audiens, og dine følgere på Instagram har krav på at få indsigt i dagens begivenheder. Alle 64 af dem. Du studser. Der er ingen gode billeder af dig ... Kun et hvor du står og forretter din nødtørft op ad konkurrentens maskine ... Hvad helvede! Telefonen ryger over skulderen. Medaljen samme vej. Du råber og skriger. Skaber dig som en søpølse med muskelspasmer. Forbandede kamerasvinger! ”Når jeg får fat i ham, så skal jeg den-onde-lyne-mig ...”

Hvad skal du, lille mand? Motocrossfotografen er nemlig så langt mere kompleks, end du måske lige går og tror, så MX-Index giver dig lige en guide til de forskellige typer derude. Selv tak!

1. Proffen

Han hænger i knæene. Sveder allerede som han stiger ud af bilen. Alt hvad der kan hænge af elektronikpynt er slænget om hans skuldre, og han minder om et udsalg i Elgiganten. Objektiver, kamerahuse og stativer hænger som pølser hos slagteren over hans bryst. Han har aldrig været til cross før, men er udstyret bare i orden, så er talent, indlevelse og forstand ligegyldiggjort for flere år siden. Bliver billedet dårligt, skal der blot investeres noget mere. Han går i position. En official forlanger vest. Fotografen kvitterer med et snøft. Lufter langemanden. Han er i forvejen for stor til de bonderøve. Halvvejs igennem heatet er han ved at have indstillet blænden. Fotolamperne med fjernudløser vælter da en sten rammer dem. Der bliver bandet. Svovlet. Sparket til græs. Et enkelt billede bliver det til, inden det hele er slut. Køreren på billedet bliver tilbudt billedet, imod 2000 dask. Proffen er allerede på vej videre.

2. Hobbydyret

Spejlrefleksen er ny. Pakket ud af kassen dagen forinden. Det betyder intet. Det er altid rart, blot at være en del af det der sker. Der bliver vinket til alle, drukket porter af en lommelærke. Hvor svært kan det være, at skyde det der motoRcross? Der er et hop! Det synes alle er fedt. Hobbydyret har taget sin egen stol med. Madkurv ligeså. For pokker, sådan en gang Dijonsennep klistrer i søgeren. Det rengøres nemt med ærmet. Crosserne kommer springende, og han skyder med stor iver, stor entusiame og endnu mindre talent. 3000 billeder er ingen sag på en dag, og med Facebook ved hånden, ryger de nemt op i cyberspace. Redigering er en by i Rusland. Det samme er Vladivostok. Alt ryger op. Fotograf? Ha! Så nemt som at klø sig i nakken. Han har allerede halvt trykt visitkortet. Hvornår mon de ringer fra VM?

3. Nørden

Du ser ham dårligt nok. Han ligger ude i terrænet. Har kravlet 72 meter på maven igennem tidsler og pladder, for at finde den helt rigtige vinkel. Hjemmefra har han studeret vindretninger, tendenser hos kørerne, lottotallene, kvantemekanik og banens geologi, for at finde det sted der er størst mulighed for et scrub. I regn, hagl og jordskælv, venter han troligt en hel weekend, for blot et enkelt billede. Knækker græsstrå, fjerner sten og puster myg væk, for at de ikke skal være i vejen. Hans lommer er proppet med statistikker, tabeller og ham på Husqvarnaens stjernetegn. Tager han yderen her? Hvis jeg kravler op i den her telefonpæl, så ser jeg starten bedre. Måske jeg kan få lov at sidde bagpå ..? Han kender flagposterne ved fornavn. Kan nævne alle amtsmestre fra Bronzealderen og frem. Og hans billeder er så gennemarbejdede, at de kunne få Claude Monet til at kaste op.

4. Filmmanden

Det første du ser af ham, er stativet. Dronen har han spændt på ryggen. Fjernkontrollen sidder imellem tænderne, og på en lille vogn efter sig, har han så sit kamera. Det har kostet flere penge end der findes i Gambia, og er bygget af knuste drømme, månesten og tårer fra meget små børn. Han er klar til at lave crossfilm! Tonser banen rundt efter vinkler. Hans skinner, lodder og trisser kører på højtryk. Slowmotion skal der til. Lidt håndholdt her. En anelse follow through der. Hvad skal det ende med? Han håber på en smoothie af alle film der ligger på RacerX, tilsat lidt kreativ snilde, lidt flash og så meget triphop og dubstep som lydspor, at det kunne vække en koma-patient. Ind på Youtube med mesterværket, og så ventes der. Efter 25 måneder har den 100 views ... Han er allerede videre. Større, vildere, mere krydsklipning af folk der ser barske ud med snapbacks!

5. Den magelige

En hotdog i hånden, endnu en på bordet. Han skoggerler. Råber efter en flok knægte. Kameraet har han smidt fra sig på jorden. At heatet allerede ruller, kunne ikke røre ham mindre. Og det til trods for, at han truede med både ombudsmanden og en vred kronik, hvis han ikke kunne blive akkrediteret. Indtil videre har han kun brugt sin vest til at tørre ketchup væk fra sine smækbukser. Nogen spørger om han ikke skal ud på banen. De får hans vrede stemme at føle. Den lyder som en kasuar med kronisk halsbetændelse. I stedet langer han til fadet. Gør sit for at tørlægge kantinen for parisertoast og slik med sur smag. Da dagen er omme, har han ikke skudt et eneste billede. Fraskriver sig ethvert ansvar på Facebook, og kritiserer samtidig de andre fotografer for at være elendige knøse og værdiløse rakkerknægte.

6. Den pålidelige

Himmel og hav står i ét. På vej ned til banen, er nogen allerede ved at bygge en ark. Du er ligeglad. Skal bare ud og lufte geden. Du er den eneste der dukker op til træningen ... Banen ligner en mellemting imellem slaget ved Stalingrad og overfladen på Venus. Det rager dig. Dine mudderskills er nærmest legendariske. Bevægelse fanger dit øje ved banens kant. Den pålidelig fotograf er på pletten. Kameraet pakket ind i plastik, regntøj på og allerede i position. Måske har han stået der et par timer? Måske har han slet ikke været hjemme fra træningen i torsdags? Han lader til at gro frem af jorden, hver gang nogen starter en crosser op, og takket være ham, ser hele verden hvordan du ender med at køre i en drænrende, og græde snot over din nyrenoverede motor, der bliver forvandlet til et akvarie for grønalger og haletudser ...

Det korte af det lange er, at der findes rigtig mange fotografer, som bruger deres penge, fritid og oceaner af tid i Photoshop, på at få dig til at se bare lidt godt ud. Betænksomt fjerner de alle billeder hvor dine albuer dingler ned til Rødby, og dine linjevalg bringer dig omkring Katmandu og tilbage igen. Så giv dem et smil, et nik og credit når du smider billederne op. De vil smækkysse dig for det, Insta-konge!