top of page

BMX2-guldet tog hjem med Vendelbo


Mads Vendelbo har ikke været den heldigste crosskører de seneste sæsoner, men 2016 viste sig at blive hans år - selvom endnu en skade truede med at ødelægge den også. Den lange mand og hans KTM, startede BDM-sæsonen flot ud i Svebølle, og siden da, har den røde nummerplade ikke skiftet ejer. Det mundede ud i en flot titel til finalen i Aalborg, og vi fik derfor et par ord fra ham om hans sæson.

Mads Vendelbo: "Min forberedelse til sæsonstart var meget anderledes end de forrige år. I december startede jeg et samarbejde med Rasmus K. Jørgensen, og det var noget som bar frugt. Jeg var meget mere motiveret end jeg havde været førhen. I uge 7 tog jeg på en forårstur med Mathias Gryning, for at få kørt en masse. Det blev dog kun til 4 dage, da jeg vred mit knæ og måtte kigge på, de sidste træningsdage. Da jeg kom hjem fik jeg mit knæ scannet, og det var lidt værre end jeg selv troede. Lægens melding var en ødelagt menisk og forreste korsbånd revet over. Jeg valgte at vente med at få gjort noget ved det, da jeg har døjet med andre skader de sidste 3 år og ikke ville ødelægge endnu en sæson. 1. afdeling af B-DM sæsonen, startede ud på Svebøllebanen. Det var en fantastisk dag med to førstepladser, og en rød nummerplade med hjem i bagagen, som endte med at blive siddende på min maskine til de næste 4 afdelinger. Efter at have vundet halvdelen af de kørte heat i DM, inden DM-finalen i Aalborg, havde jeg opbygget et komfortabelt forspring på 34 point og havde rimelig ro på, inden vi skulle køre på Dall. I kvalen' satte jeg en tid som 2'er, hvilket jeg var tilfreds med. I 1. heat runder jeg første sving som 4'er, men forhjulet smutter i andet sving, og jeg styrter og er sidst. Jeg får kæmpet mig op igennem feltet og ender som 4'er. I 2. heat kommer jeg okay med, og får passeret 3-4 stykker, og ligger så 3'er. Jeg beslutter mig for at tage den med ro og ikke lave noget dumt, og slutter som 3'er i heatet og samlet på dagen. I den kommende weekend skal jeg køre JM/FM i Holstebro, som jeg også fører, og derefter venter finalen næste weekend i Kolding, hvor jeg håber på at kunne slutte af med et mesterskab. 2016 har dermed været min bedste sæson, og det er med et smil at jeg kigger tilbage på det. Men en stor del af smilet er for min taknemmelighed til alle de folk der har støttet og bakket op om mig i min sæson. Så specielt tak til min familie, min kæreste, vennerne og mine sponsorer! Claus Maler Christensen - SBS Scandinavian Brake System - Villadsen MC - Fv Motor - Sublitek - PC Racing Denmark - MNP Mie Nordlund Pedersen - VHM"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page