Torsdags ting
Det er off season i det meste af verden, og derfor består de fleste nyheder af folk der skifter team, selvom der stadig er lidt gang i mediemøllen. Vi har lige samlet et par overskrifter fra de seneste dage. Nye teams til Paulin og Pootjes, ADAC MX Masters kalenderen, Axel Hodges gør sin ting, og så er sladderbålet rygende hedt omkring brødrene Stewart!
Men lad os starte med dagens store nyhed, der har været en offentlig hemmelighed de seneste uger. Gautier Paulin skifter sin Honda ud med en Husqvarna til næste år. Det er ikke med den store succes at franskmanden kan se tilbage på sin tid hos HRC Honda, og han har længe lignet en der trængte til luftforandring. Det har han nu fået, hos Ice One Husqvarna Factory Racing de næste to sæsoner.
Samtidig skifter Davy Pootjes Red Bull Factory KTM ud med HSF Logistics KTM til næste sæson. Hollænderen, der stadig er på kontrakt hos KTM, skifter team, fordi han følte at der blev kælet for meget om Jeffrey Herlings hos Red Bull KTM. En tendens han dog også anerkender er på sin plads.
ADAC MX Masters kalender 2017:
8th - 9th April 2017, Fürstlich Drehna 29th - 30th April 2017, Jauer 13th - 14th May 2017, Mölln 17th - 18th June 2017, Bielstein (no ADAC MX Junior Cup) 15th - 16th July 2017, Tensfeld 26th - 27th August 2017, Gaildorf 23rd - 24th September 2017, Holzgerlingen
Hvordan ser en dag ud for Axel Hodges? Monster Energy giver dig svaret:
Og så til et af de mere løse rygter. Spændingen omkring hvad der skal ske for James og Malcolm Stewart er næsten til at tage at føle på. Ingenting er meldt ud indtil videre, og der findes tusind teorier omkring hvad der skal ske med de to. Det har dog længe været kendt, at der har været ønske om at lave en familieindsats, og køre for det samme team, og nu er et nyt rygte opstået, omkring at det måske kan blive løsningen. Chris Crossland - der ejer Crossland Racing og er partner hos Ride365.com - har nemlig postet billeder på Instagram af brødrene, der har sat gang i konspirationerne. Ender det med et Honda-team for Ride365.com? Mange ting kunne godt tale for det, men vi må vente og se.