top of page

TKO check-in


Thomas Kjer Olsen frister en spændende tilværelse som fabrikskører i 2017, og nu hvor den danske Europamester har været under dugen hos Rockstar Energy Factory Husqvarna Racing i et lille stykke tid, så stillede vi ham nogle spørgsmål om omvæltningen, og fik ham til at løfte lidt af sløret for, hvordan et fabriksteam - og en fabriksracer - er anderledes.

MX-I: Hvordan er overgangen til fabriksteamet gået?

Thomas Kjer Olsen: "Det er gået rigtig godt. De har taget godt imod mig og man kan allerede nu mærke, at de er et team der arbejder sammen med hinanden og ikke individuelt. Jeg glæder mig helt sikkert til at lære dem lidt bedre at kende og komme i gang med forberedelserne."

MX-I: Hvad går du og tester/laver i øjeblikket?

Thomas Kjer Olsen: "Jeg har holdt en lille pause fra cross i slutningen af oktober og november, hvor jeg har haft et normalt arbejde, som jeg er rigtig glad for. Ellers er konditræningen gået i gang, og jeg er så småt ved at være klar til at komme tilbage på crosseren i december."

MX-I: Hvad er den største forskel på at være en del af et fabriksteam?

Thomas Kjer Olsen: "Den største forskel må nok være strukturen omkring teamet. Man kan virkelig mærke at der er styr på tingene og planlægningen. Det gør at man føler sig mere tryg og afslappet, når man kun skal koncentrere sig om at lave sin egen træning."

MX-I: Hvad er den største forskel på motorcyklerne?

Thomas Kjer Olsen: "Motoren er helt sikkert en af de største forskelle. Ellers er der bare mange flere muligheder for at finde sit eget setup på crosseren, og virkelig gå i detaljer med hvad man synes om, og ikke synes om."

MX-I: Nu er du kommet i gang for teamet. Er målsætningen næste år stadig den samme?

Thomas Kjer Olsen: "Nej. Der selvfølgelig altid lidt mere pres fra teamet, nu når det er factory, men jeg fokuserer bare på at få en god vinter på motorcyklen, så er jeg overhovedet ikke i tvivl om at mine mål bliver opfyldt!"

Foto: Husqvarna

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page