Drama i Chemnitz - ADAC SX

Der var ikke kørt mange minutter af første heat, til tredje afdeling af ADAC SX Cup i Chemnitz, før man på live-sendingen kunne se et kamera blive ramt af Jace Owens løbske Honda, og derfra fortsatte dramaet blot. Vi har resultater fra første aften til dig, ligesom vi også har streamet til lørdagens live-sending!
Det kan være overraskende, hvor langt en 450'er i fuldt firspring kan flyve, men folk i Chemnitz fik syn for sagen, da amerikanske Jace Owen kiksede over wuptierne i første heat, ramte et oplagt sving og fløj direkte ind i et kamera og videre ud i salgszonen, hvor han nedlagde et par telte og indmad. Som ved et mirakel kom ingen noget til, men der blev stadig brugt en times penge efterfølgende på at gøre banen mere sikker, og så blev der ellers gået til den igen. I SX1-klassen stod der Gavin Faith og Kyle Cunningham på det meste. De to var i en klasse for sig hele aftenen, og til slut tog Faith sig af sejren foran Cunningham, og franske Charles Lefrancois. Nick Schmidt, der fører den samlede cup, nåede kun til semifinalen, hvor han styrtede tre gange, og ikke nåede i finalen.
I SX2 havde vi en enkelt dansker som klarede skærene til finalerne, da Frederik Goul Jensen formåede at komme flot videre fra eftermiddagens kvalheat. Frederik kørte en ottende- og en niendeplads hjem, hvilket gav ham en plads som nummer otte på dagen. Sejren tog franske Julien Lebeau sig af.
Du kan se det hele fra Chemnitz igen i dag. Det er klokken 18 det starter, og streamet bliver tilgængeligt her:
Resultat, ADAC SX Cup, fredag:
SX1:
1. Gavin Faith - Honda
2. Kyle Cunningham - Suzuki
3. Charles Lefrancois - Suzuki
4. Jace Owen - Honda
5. Jesse Wentland - Suzuki
6. Filip Neugebauer - Kawasaki
7. Boris Maillard - Suzuki
8. Cade Clason - Honda
9. Nique Thury - KTM
10. Steve Mages - Yamaha
11. Steven Clarke - Husqvarna
12. Austin Politelli - Yamaha
SX2:
1. Julien Lebeau - Kawasaki
2. Luca Nijenhuis - Kawasaki
3. Stephan Büttner - Kawasaki
4. Adrien Malaval - Suzuki
5. Oliver Kaas - Honda
6. Joel Costas - Honda
7. Chris Bayliss - Honda
8. Frederik Goul Jensen - Suzuki
9. Dani de Vries - Yamaha
10. Clement Briatte - Kawasaki
11. Alex Andreis - Husqvarna
12. Gradie Featherstone - Suzuki
Foto: Steffen Schollbach / www.pixel-cross.com