Albin Larsen med et brækket ben
Svenske Albin Larsen, der sluttede dette års A-DM i MX2-klassen som nr. 14, fik en ærgerlig afslutning på årets Supercross i Herning. Den unge svensker styrtede i kampens hede, og var længe under behandling, inden han blev fragtet til Herning Sygehus. Til de mange der har spurgt til ham, så fik vi en status på hans skade.
Albin Larsen: "Jeg har brækket lårbenet, og har været igennem en operation, hvor det er blevet sat sammen med titanium. Jeg er stadig på hospitalet i Herning, men jeg håber på at kunne komme hjem i morgen. Jeg ramte opkørslen til den store triple forkert, og endte op ude i halmballerne. Jeg kunne allerede se at mit ben var brækket da jeg landede, så jeg blev hurtigt kørt på sygehuset og blev opereret. Nu håber jeg at kunne komme hjem snarligst."
Vi ønsker den svenske ungersvend god bedring!