top of page

Brækket ryg til Bastian Bøgh


Bastian Bøgh Damm lignede en der var på vej imod en spændende sæson i EM MX2, men desværre så ville lykkens gudinde ham det anderledes. Et styrt har sat hans sæsonoptakt i bero, og han har sendt os en update på, hvordan det går med ham.

Bastian Bøgh: "Som I nok har hørt, så havde jeg et styrt på Møldrup-banen sidste søndag. Mega ærgerligt, fordi jeg næsten var færdig med træningen. Jeg kommer i et forkert spor op ad en opkørsel og springer derfor skævt, og lander på hoved og ryg helt ude i siden. Jeg bliver kørt med ambulance til Viborg Sygehus, og her konstaterer de 2 stabile brud på min ryg. I øjeblikket går jeg med et korset, der støtter min ryg og det skal jeg, indtil jeg har været hos eksperterne i Odense og hos Team Danmark i næste uge. Jeg må gerne begynde så småt at cykle lidt nu, så længe smerterne tillader det og jeg håber at eksperterne giver mig lov til at køre cross igen meget snart. Det er ekstra ærgerligt, fordi jeg var kommet super godt i gang på 250'eren, og jeg følte mig meget godt tilpas og i rigtig god form. Planen er stadigvæk at køre den første ONK i Holland og være klar til den første afd. af EM i Trentino i Italien!"

Vi ønsker det unge stjernefrø god og hurtig bedring!

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page