STAFF BLOG: Ting i motocross der ikke er okay

Du vågner forvirret op. Nogen har proppet fire tidsler halvt ned i halsen på dig, og forsøgt at sætte dit hår med luftfilterolie. Dine støvler er forsvundet, din nakkekrave omdannet til en vægdekoration, sat op med et dækjern og en knækket skruetrækker, og resterne af din Cagiva, hænger fra loftet som den sørgeligste guirlande til en juleaften fra helvede. Du genkender stedet, som det lokale bagerst i klubhuset, hvor der ikke kommer nogen. Det er her de opbevarer de ting, der aldrig bør se dagens lys: Overskuddet fra kantinen, den gamle kasserers jordiske rester, og alle de banemarkeringer, som I fortæller banesynsmanden, I ikke har råd til. Hvad laver du her? Det sidste du husker, er at nogen kaldte dig en svinepels og ”alt hvad der er galt med samfundet”, for at skære spor til prøvedagen. ”Bare kæft, rollinger! Det her er for mænd!” havde du skrålet tilbage, og derfra er minderne tågede. Et gulvbræt knirker ... Gooneren står i døren! Hans smækbukser er stjålet fra et slagteri, trøjen har han selv syet af to viskestykker og hvad der ligner resterne af et gammelt Se & Hør. Pilothjelmen er fra krigens tid, og han tænder cigar med en skærebrænder. Du har aldrig snakket med ham – ved kun at han altid sidder på hegnet for enden af starten, og tager tider med et æggeur. ”Satme’ æ’ bette swin’, de har sendt mig på hals’,” knurrer han. Fabler noget mere om disciplin i en crossklub, og det at drikke tæt med Tortelli – personligt. Han forklarer, at de andre i klubben mildest talt er trætte af din hovne attitude, din mangel på engagement, og det at du stjæler tear-offs fra microerne. De har kun set en enkelt løsning på problemet: Hvis ikke du vil kølhales på den gamle vandingstraktor, der lækker olie som et klæbrigt Niagara, så må gooneren forsøge at banke noget fornuft ind bag din tykke pandebrask, og forklare dig nogle ting, der ikke er okay i motocross.

At køre med skumkrave. Det er videnskabeligt bevist – målt, skrevet ned og hengemt i gangene under Glyptoteket – at du kan have det nyeste grej, de mest sprælske klude, og en kværn, der overstråler den klareste stjerne og hænger i fjedrene, af alt det pynt, gejl og farvelade det er fyldt på den, og stadig ligne Klodshans, på vej til hoffet på din gedebuk, hvis du tonser ud på banen, med skumkraven om halsen. Vi forstår, at du er en rebel, der gør opmærksom på, at du nægter at køre med skidtet. Men du ligner stadig en landevejsridder i postjakke, med en cykelslange viklet om storkehalsen.

At sige "suttet bolche" om ting. Vi er ikke helt med. Du siger altså, at din Maico fra ’84, du selv har lakeret med en pensel og hegnsmaling, ser ujævnt glinsende ud, og at klatterne er fra dit indtørrede spyt? Floskler kan være med til at gøre livet nemmere i dagligdagen, men vær kritisk! For alle guders skyld! Du kommer hurtigt til at lyde som en Mokai-kavalarist på landlov, og får folk til spontant at gå i kramper og overveje at melde sig ind i en skakklub. Værn om sproget – også i motocross – og du vil finde lykken til sidst. (Og få så de Shox af fødderne. I visse lande er der dødsstraf for den slags ... Dødsstraf og halvlunken kobber, hældt i sokkeletterne via tragt ...)

At kørerne skal op imod speedwaylandsholdet til Award-shows. Nu er det ikke fordi det skal udvikle sig til et slagsmål imellem motocross og speedway, det ville bare være unfair overfor alle 700 medlemmer i speedway. Og vi ved også godt, at enhver rigtig crosskarl med jord i sjælen og kronisk kløe i gasarmen, selvfølgelig kun værdsætter en MX-Index Award sådan rigtigt. Men der skal alligevel grifles et par ord, om at crosskørerne ofte skal op imod et helt landshold – der altid tæller 18 mand, fordelt på kørere, træner, assistenttræner, massører, folk til at brokke sig over en småsten på banen, groupies, pressefolk fra usle tabloidaviser + det løse. Ja, ja, så vinder crosskøreren som regel alligevel, men lighed må der til!

At køre hjem uden grillpølser. En herlig dag er slut. Du har været på banen fra morgenstunden. Kigget, klappet, bidt negle og jublet med det lokale håb – kaldet Claes Røvklap, for en episode med et par drilske overalls – og ellers bare haft nogle herlige timer med dine kammesjukker. Alt er godt. Du har tyllet energidrik i en mængde, så det render rent i årene, og din fodsved lugter som en guaranaplantage. Det kunne ikke være bedre, men pludselig indser du fejlen ... Rookie mistake ... I din iver, har du fejlet! Du har ladet skinkekutteren sejle sin egen sø, og misset nok den vigtigste ting i verdens bedste sport: ALDRIG at tage hjem fra crossløb, uden at have været intim med en lun Karl Stegger i sovepose. Så lad det være et mantra fra nu af, at du sørger for at gnaske en grillet øgle i dig, inden det ternede flag går.

At bruge Instagram-filtre på allerede redigerede billeder. Der er han jo! Champen! Albuerne perfekt oppe, forhjulet nede i sporet og øjnene sat på pokaler, hæder og en mulig benævnelse i lokalsprøjten. Det er lige til en Pulitzer. Eller World Press Photo. Men din Instagram-konto må være godt nok for nu. Først er der fotografens vandmærker. Væk med dem. Er bare i vejen. Bare du har plads. Tøsedrengen skal bare være glad for, at du deler hans skidt. Fotograf? Hvor svært kan det være ... Alle kan tage billeder. Du hashtagger til du bliver blå i kinderne. #wildchild. #swag. #mxgpstyle. #motokid. Og mere af samme skuffe. Stop der, verdensmand! Fotografen har allerede brugt timer i Photoshop, på at redigere dine støttehjul væk, og få dine albuer til at se nogenlunde ud, selvom de hang så langt nede, at de kunne skrive autografer ud til Jordens kerne. Fornærm ikke hans arbejde, med usle filtre på Instagram. Det er synd for fotografen, og dine 13 følgere liker nok alligevel. #morsdreng

Ikke at kende til www.mx-index.com. Almen sund fornuft.

At give gas i ryttergården. Heatet er gået dårligt. Du blev taget med en omgang af en sidevogn. Sandsækken tog sig tid til at hjælpe dig med at få startet din crosser. ”Den var stadig i gear,” fniser han med et smil, og aldrig har du følt dig mere ydmyget. Nogen skal bøde! Du overvejer alt, lige fra at efterlade dit affald, til at rane den lokale tankstation for Magnum på vejen hjem. Verden har gjort dit uret! Den sut ... Og må forberede sig på afstraffelse i stor stil. Men hvad værre er, så har alle på banen set hvad der skete. Selv ham med førerhunden. Du er til grin, og ser kun én måde at redde din tabte værdighed. En sikker teknik, der har været kendt og elsket, siden kongen hed Gorm. Fuld gas ned igennem ryttergården! Og det er her du tager fejl. Folk synes i forvejen, at du er præcis lige så cool, som en der lever af at være klovn til børnefødselsdage, og marginalt mere mandig. At fræse afsted i ryttergården er tåbeligt, så nemt det. Glem det. Du tabte alligevel din værdighed for år tilbage, dengang du var formand i den lokale Lars HUG fanklub.

At være på fornavn med dem der kører stærkt. ”Så sagde jeg også lige til, Kasper.” ”Så du Nikolaj derovre?” ”Frederik kan satme’ suge bajere! Og åbne dem med tænderne! Harharharhar!” Du kender ham godt. Ham der snakker om alle på banen til et A-DM, som om han var deres kulørte teamchef, og personligt har været med til at stille affjedring og montere rullefilm. I virkeligheden ved du, at han aldrig har snakket med andre, end den halte hankat, der bor i den gamle vandvogn. Al hans viden, kommer fra et enkelt opslag i et kuponhæfte, og et åbent hus arrangement i den lokale ungdomsklub, tilbage i slutningen af firserne. Du kan være sikker på, at alle omkring dig er ligeglade, med om du har været Roczens betroede stumtjener eller har vasket knæskinner for Cairoli. De synes bare du er en hat, fordi du snakker om det hvert andet sekund, og samtidig har glemt at din plejedatter stadig sidder ude i bilen.

At have brillestroppen nede om nakken. ”Kom her, dit lille røøøøøvhul! Mere gas!” kagler faren, imens han stiller affjedring. ”To klik! Giver fire sekunder,” betror han de andre i rep. zonen. ”Sørensen, din knægts motor går ikke rent! Keramisk krumtap er sagen. Det fabriks’!” skråler præmiegrisen, imens de andre forældre i 50cc Begynder, gør deres bedste for at ignorere ham. Det rører ham ikke. I stedet vender han kasketten, der matcher hans jakke. Det ligner opkast fra Mattighofen. ”Bare derud. Fuld roulade, et gear ned og ud på det flade.” Han dunker sønnen i ryggen, og spænder brillerne på ham, imens han praler med sin autocamper til alle der er i nærheden. Og samtidig sørger han for, at sønnen for evigt bliver stemplet som goonernes konge. Brilleremmen ryger helt ned i nakken, for hvad betyder det? Det betyder alt! Hvis du ikke vil have buksevand i frikvarteret, så få den op hvor den skal være, weekendkriger! Fluks!

At lave hadefulde lister, med ting du ikke bryder dig om. Slap dog lidt af. Småting bliver ikke pludselig majestætsfornærmelse, fordi du skriver en masse ævl om dem, på din forvoksede crosserblog. Slatne skriverkarl. Kom ud og giv noget gas i stedet.