top of page

TKO på toppen i Italien!

Har du fingre? Kan de krydses? Så er det i morgen at du skal gøre det! Thomas Kjer Olsen er vendt tilbage til Europa, efter de oversøiske afdelinger, i akkurat så stor stil, som kun en optimistisk dansker turde håbe! Det beviste han i dag i Italien, hvor det lykkedes ham at vinde kvalifikationsheatet i MX2-klassen på Arco di Trento! Det betyder at han må anses som favorit til de pointgivende heat i morgen, og vi har måske ikke været tættere på en GP-sejr, siden Brian Kjær gjorde det for næsten 15 år siden! Så kryds de fingre, og arme og ben, piger og drenge! #GOTKO

Men Thomas var ikke den eneste dansker i aktion i dag i Italien. Både Nichlas Bjerregaard og Glen Meier klarede nemlig at komme videre til de pointgivende heat i første afdeling af EMX250-klassen, hvor det dog kun var Nichlas der snuppede point i dagens enlige heat, og blev nummer 17. Simone Furlotti vandt det heat, imens Antonio Cairoli tog sig af kval-sejren i VM MXGP-klassen, til hjemmepublikummets store glæde.

Sara Andersen så ud til at være godt kørende, i første heat af afdelingen for VM for kvinder, men uheld gjorde at hun måtte tage til takke med en placering som nummer 27. Vi krydser fingre for mere held i morgen, til alle danskere i Italien!

Du finder alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: Youthstream 2017 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page