top of page

Gode danske takter i Italien


Efter sejr i kvalheatet i går, skulle Thomas Kjer Olsen i aktion i Italien i dag, hvor også de andre danskere, skulle forsøge at rive point med sig hjem. Og alt i alt var der gode takter at spore, fra hele flokken.

MXGP

Vi starter dog lige i den store klasse, hvor Antonio Cairoli var den helt store oplevelse. Efter en sejr i første heat, gjorde en heroisk opkørsel i andet, at italieneren kunne nyde publikums hyldest som vinder. Tim Gajser tog sig af andenpladsen, imens Arnaud Tonus viste storkørsel, og tog sit første podie, siden han vendte tilbage til Europa. Evgeny Bobryshev og Gautier Paulin lukkede og slukkede i top 5.

Resultat, Italien:

1. Antonio Cairoli - KTM

2. Tim Gajser - Honda

3. Arnaud Tonus - Yamaha

4. Evgeny Bobryshev - Honda

5. Gautier Paulin - Husqvarna

6. Clement Desalle - Kawasaki

7. Jeremy van Horebeek - Yamaha

8. Jeffrey Herlings - KTM

9. Max Nagl - Husqvarna

10. Arminas Jasikonis - Suzuki

Samlet:

1. Tim Gajser - 201p

2. Antonio Cairoli - 183

3. Clement Desalle - 151

MX2

Der var mange øjne - ikke kun danske - på Thomas Kjer Olsen, da han kørte først til bommen i MX2-klassen, og selvom der desværre ikke var en dansk GP-sejr til os i dag, så gjorde Thomas det igen fænomenalt! En samlet fjerdeplads gav det italienske GP, og det sendte samtidig danskeren op som nummer fire i tabellen! Sejren gik til Jorge Prado, der bekræfter den tillid, som KTM har vist ham i de seneste mange sæsoner. Pauls Jonass og Julien Lieber tog de sidste placeringer i top 3.

Resultat, Italien:

1. Jorge Prado - KTM

2. Pauls Jonass - KTM

3. Julien Lieber - KTM

4. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

5. Thomas Covington - Husqvarna

6. Jeremy Seewer - Suzuki

7. Seva Brylyakov - Kawasaki

8. Brent van Doninck - Yamaha

9. Brian Bogers - KTM

10. Conrad Mewse - Husqvarna

Samlet:

1. Pauls Jonass - 192p

2. Jeremy Seewer - 183

3. Julien Lieber - 175

I EMX250-klassen, var der igen point til Nichlas Bjerregaard, og han sluttede den første afdeling som nummer 19. Der var desværre ingen point til Glen Meier. Simone Furlotti tog sig af sejren.

Efter et uheldigt første heat lørdag, var der revanche til Sara Andersen, og hun sluttede andet heat som en flot nummer 9, og samlet som nr. 14. Italienske Kiara Fontanesi tog sig af sejren, men det er stadig Courtney Duncan der leder serien an.

Foto: Youthstream 2017 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page