top of page

Danskerne dominerede i Europa


Når der ikke bliver kørt VM i en weekend, så er der som regel gang i de nationale mesterskaber rundt omkring på kontinentet, og denne var ingen undtagelse. I Sverige, Tyskland og Holland blev der kørt, og der var danskere med alle tre steder. Og de danske krigere? Tjo, vi kan sige det sådan, at der var en dansker på podiet i mindst én klasse alle tre steder, og samtidig fik vi tre klassesejre! Hvem sagde Danish Dynamite?

I Holland var Thomas Kjer Olsen til start i MX2-klassen til Dutch Masters of Motocross i Emmen, og selvom der var en håndfuld af hans sædvanlige VM-modstandere på startlisten, to tordnede TKO ind på førstepladsen - som jo er den anden weekend i træk at den lange dansker er bedst! Der var også 8 point til Bastian Bøgh i MX2, og det er godt at se ham tilbage. Og i 125? Ja, der var Mikkel Haarup såmænd hurtigst i begge heat, og to knusende sikre heatsejre og den samlede sejr på dagen.

I Sverige er der mange stærke navne til start i MX1, men Nikolaj Larsen ligner en mand i absolut storform, og så kunne de hurtige svenskere godt pakke sammen. Nikolaj vandt alle tre af weekendens heat i Uppsala nord for Stockholm, og så kunne han eller vende næsen hjem, med den røde plade i behold - og godt motiveret til Svendborg på søndag. I MX2 kørte Mathias Gryning femtepladsen hjem, imens Mathias Jørgensen blev nummer - efter at have kørt et stærkt andet heat. I den svenske pigeklasse, var der en fjerdeplads på dagen til Julie Dalgaard, der tog en sublim tredjeplads i andet heat.

I Tyskland var der danskere med i de pointgivende heat, i Youngster- og Junior-klassen, og i Youngster kørte Glen Meier ind på en imponerende samlet andenplads! Vi glæder os til at se ham imod de andre danskere i MX2, når det går løs i Svendborg på søndag. Mads Sjøholm havde desværre ikke heldet med sig i den klasse. I Junior-klassen kørte Magnus Smith sig på podiet, imens Rasmus Pedersen sluttede som nummer 4.

Alle resultater fra Holland her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1392427

Alle resultater fra Sverige her: http://mxsm.nu/race/1290371894327410

Foto: www.mxcarro.se

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page