TKO til start som nr. 5 i Rusland


Der er lagt op til et herligt brag i morgen, når DM tørner ud over sandet i Holstebro, men derfor skal vi så sandelig ikke glemme, at Thomas Kjer Olsen er i ilden i Orlyonok! Og i dag var det som sædvanlig tid til at sætte en god tid, så det danske es kan komme godt til bommen i morgen, for at tage endnu flere VM point i kampen om en medalje.

Og det russiske anlæg, lod til at være til den lange danskers smag! I hvert fald var han positiv, efter en femteplads i kvalheatet, der betyder et godt udgangspunkt til morgendagens pointgivende heat! Det endte med at blive Jeremy Seewer der vandt kvalheatet, og det gjorde han foran Benoit Paturel og Thomas Covington.

I MXGP-klassen var der endnu mere schweizisk succes, da Arnaud Tonus kørte sin Yamaha til sejr, og det foran Gautier Paulin og Antonio Cairoli.

Husk at krydse fingre for Thomas i morgen!

Alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: Juan Pablo Acevedo

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.