top of page

Danske pokaler I Europa


De danske drenge og piger fortsatte hvor de slap i dag, da der flere steder skulle deles pokaler ud og findes en vinder - både i Schwedt i Tyskland og i svenske Årsunda.

Og i dag starter vi i Tyskland, for Sara Andersen bliver bare ved at imponere. Den danske - forsvarende - Europamester, kørte to heatsejre hjem i Schwedt, og så kunne nationalsangen ellers gjalde, imens den danske pige udbyggede sin føring i den samlede stilling, inden den sidste afdeling i Letland. Catja Rasmussen blev nummer 10 samlet, imens Julie Dalgaard blev nummer 16 og Barbara Aagaard blev nummer 20.

Samme sted i Schwedt, blev der også kørt EM for 65/85cc - den sidste runde af kvalifikationen til den endelige og afgørende i Loket i næste måned, og her markerede danskerne sig også. I 85cc blev Magnus Smith nummer fire på dagen, hvilket var nok til at give ham den samlede tredjeplads. Der var desværre ingen point til Oscar Brix og Zander Albertsen i Tyskland. I det samlede klassement, sluttede Rasmus Pedersen desuden som nummer 10, selvom han ikke var i Schwedt.

I Sverige skulle danskerne også vise flaget i Årsunda, og de kæmpede det bedste de havde lært. Nikolaj Larsen havde ikke alt det held han havde ønsket sig, men det danske es, formåede alligevel at slippe derfra med den samlede andenplads og sin føring i behold. I MX2-klassen kørte Mathias Jørgensen stabilt, og kunne slutte som en samlet nummer 9. Mathias Gryning gennemførte de to heat i dag, trods en medtaget arm efter gårsdagens påkørsel, og han sluttede som nummer 17 samlet.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page