top of page

Gode point til TKO i Portugal


Agueda-banen, lige 100 kilometer syd for Porto, var for første gang siden 2013 tilbage på VM-kalenderen, da den i weekenden var vært for 12. afdeling af VM i motocross. Og det betød endnu en dag på kontoret for danske Thomas Kjer Olsen, der efter et par turbulente afdelinger, kiggede frem imod chancen for at få kørt to stabile heat. Den lange sønderjyde vandt et heat i Rusland, og havde lidt problemer i Italien, men allerede i lørdagens kvalheat i Portugal, sikrede han sig fjerdepladsen, og derved et godt udgangspunkt for søndagens pointgivende heat. Og det blev da også en god søndag at være dansker. I hvert fald tog Thomas en fjerdeplads i første heat og en femteplads i andet heat, hvilket gav en samlet fjerdeplads på dagen. TKO er derfor stadig at finde på den samlede tredjeplads i MX2-klassen!

Thomas Kjer Olsen: ”Farten var der i denne weekend, men et par fejl gjorde at jeg ikke kunne kæmpe med om top 3. I det store hele, er jeg tilfreds med hvordan tingene endte i Portugal. Kvalheatet gik godt, hvor jeg sluttede med en fjerdeplads, og med en god start i første heat, var det også muligt at tage en fjerdeplads her. Min start i andet heat var ikke så heldig. Som jeg var på vej op igennem feltet, stødte jeg sammen med en anden kører, og det kostede mig en del tid. Heldigvis havde jeg stadig tid til at arbejde mig op som nummer fem. Det gav gode point til mesterskabet. Sæsonen er stadig lang, og der kan nå at ske rigtig meget! Jeg er stadig treer i tabellen, og jeg vil arbejde hårdt for at afslutte sæsonen bedst muligt.”

Nu er der et par ugers sommerferie fra VM for Thomas, der vender tilbage i Tjekkiet, til 13. afdeling om tre uger. Vi håber at han vender frygteligt tilbage! #gotko

Foto: Youthstream 2017 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page