top of page

Update fra Bastian Bøgh Damm


Bastian Bøgh har ikke ligget på den lade side, siden han vendte tilbage efter skade, og den danske ungersvend har været i aktion på hele kontinentet på det seneste! Derfor er det godt at han har sendt os en status, så vi kan følge lidt med i, hvad det danske talent får tiden til at gå med, både i ind- og udland.

Bastian Bøgh: "Jeg har fået kørt en masse siden sidst! 2 danske løb, 2 EMX250 og 1 hollandsk mesterskabsfinale. Min Kawasaki er fantastisk kørende, og jeg mærker fremgang hele tiden siden skaden. Jeg vænner mig mere og mere til at køre med de store drenge i MX2. Der skal i den forbindelse lyde en tak til Emil Larsen, for super opbakning og træning, og hjælp efter min skade. Nå, til løbsberetningen!

I Sønderborg til FM/JM, kørte jeg en 3. plads hjem i Maxi A Open, så det var fedt at være et smut på podiet. DM i Holstebro gik super - udover min egen fejl i 1. heat, hvor jeg ligger 3'er, men bremser cyklen i stå i et sving og ikke kan starte den igen, da jeg får den druknet. I 2. heat får jeg arbejdet mig op som 3'er og holder den til mål. EMX i Italien på Ottobiano var en varm omgang - 39 grader - men på en super fed sandbane. Det lykkedes mig at kvale' som 6'er i min gruppe, så det var skønt at mærke at jeg har farten. 1. heat stater ok. Jeg kommer ud som cirka 20'er og får kørt mig op som 14'er, men efter 20 minutter kan jeg pludselig ikke se og bliver utilpas, så jeg må sætte farten lidt ned, og køre i mål som nr. 24. I 2. heat er jeg igen godt med, og jeg kæmper med omkring 15-16. pladsen, da jeg rammer uheldigt, bliver kylet af, og får styret i maven. Jeg kaster op, men kommer på cyklen igen og kommer i mål som nr. 32.

Ugen efter var EM rykket til Portugal, Agueda, som er en ret udfordrende hårdbane, som jeg lige skulle vænne mig til. Jeg får sat en tid som nr. 34. I 1. heat kommer jeg faktisk rigtig godt afsted og ligger 12'er, da en anden kører støder ind i mig på 1. omgang, og jeg må en tur ned. Jeg kommer op som allersidste mand, så jeg måtte i arbejdstøjet, og jeg fik da også mig kørt op som 27'er. I 2. heat får jeg en ok start i 20'erne, men jeg arbejder mig op og kan køre i mål som nr. 16 og høste 5 dejlige EM-point.

Nu er jeg så lige kommet hjem fra Zwarte Cross i Holland, med 220.000 gæster, hvor sidste afdeling af Hollandsk mesterskab blev afholdt. I tidskvalen' bliver jeg 13'er og i kvalheatet blev jeg 19'er. I 1. heat kommer jeg fra start som 6'er, men jeg ryger med i et startstyrt i første sving, og får mig arbejdet op som 17'er. I 2. heat får jeg også en fin start som cirka 10'er, og selvom vi kører 30 minutter + 2, så gik det super, og jeg kunne køre i mål som 9'er, og slutte som samlet nr. 11 på dagen!

Nu er der et par weekender løbsfri, inden næste EMX250-afdeling, som er i Schweiz den 12-13. august, på en specielbygget bane, som er lidt supercross-agtig. Derefter står den på DM-A på Mors, et par ADAC, også det sidste EMX til september i Frankrig. Tak for støtten og opbakningen til alle der bakker mig op!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page