STAFF BLOG: Ting crossfolket også bliver eksperter i

Meteorologi

Du kigger i vejret. Gisper for ikke at drukne. Slagregnen plasker dig i fjæset, med en kraft der næsten flår dine øjenbryn af. En flok guldmakreller svømmer forbi i skulderhøjde, ude bagved kan du sværge på at du så en sildetrawler sejle rundt og alle flagposter er officielt blevet udskiftet med livreddere, vinterbadere og en enkelt hvalros som træningsleder. Der står blankt vand i ryttergården, og med næverne knyttet, bander du imod himlen. Lække skidt! Din makker er for længst blevet ført væk af syndfloden, imens han klamrede sig til et knækket havebord og en tømmerflåde af tømte dåser med energidrik. Stakkels gut … Du brøler din frustrerede vrede ud i sommervinden, der kunne skrive autografer ud til en tropisk cyklon. ”SPREDTE BYGER, MIN BARE R…”

Nej, som crosskarle, bliver vi nødt til at udvikle en indbygget vejrradar, der kan tage bestik af skyer, vindretning, termik og hvor meget pladder der er på vej, blot ved at vurdere himlens gråblå nuancer.

Anatomi

”Og så sagde idioten fame’ at jeg skulle gå med det i seks måneder. Harharhar!” Der bliver skoggerleet og slået på skuldre, imens gips og ståltrådsbøjler bliver klippet af med en skævbider, inden første træning. Læger og den slags profeter er altid tåber, og deres råd må behandles derefter. Det niver ganske vidst lidt i dit flækkede spoleben, og det er som om du kan se en lysende tunnel, når du lægger hovedet til venstre, men hvem har tid til bagateller? Det stubmarkløb vinder jo ikke sig selv? Klubbens kasserer, Pløkken, vikler dig ind i gaffatape. ”Bare afsted, snothvalp,” vræler han. Han går stadig lidt specielt, efter selv at have rekonstrueret alle ledbånd i sit højre knæ engang, med ting han kunne finde i handskerummet.

Nej, crosskørere bliver eksperter i anatomi. Vi ved som regel altid hvad der er galt, hvor det er galt og hvor lang tid der går, før vi ikke direkte dør af at køre med vores skavanker.

Aerodynamik

Du bliver mere og mere i tvivl. Måske det her var en dårlig ide? Plastikspåner står dig om ørene, som galningen skærer i dine kølervinger med en barberhøvl. Han har kittel på, motorbriller i panden og en fodhviler om halsen i stålkæde. Ude i klubben har han aldrig heddet andet end Eksperten, og han drikker hindbærbrus af lommelærke. ”Giver topfart,” forklarer han, som han piller forbremsen af din cykel. Topstykke, venstre køler og den forreste kædeglider ryger samme vej. ”Handler om vindmodstand,” kvækker han. Du skulle aldrig have ladet dig presse til at modtage hans hjælp. Du burde nok have lugtet lunten, da hans første råd til dig, var at sove med hovedet i en heliumtank. Hvad er hans profession overhovedet?

Nej, i cross lærer du hurtigt hvad det vil sige at optimere udstyret ned til den mindste detalje. Den gennemsnitlige crosskarl bliver aldrig tilfreds. Der er altid sekunder at hente på at strømline tingene.

Ernæring

Der er kommet en ny ret på menuen i klubhuset, opfundet af køkkendamen, ”Stål Ullah.” Hun har sit eget tyngdefelt, toupé og ryger cigarer – to på en gang. De gamle i klubben påstår at de har set hende knække et brønddæksel med tænderne, og hun var engang i lokal-TV, fordi hun havde slået en lavlandsgorilla i armlægning. Hendes nye opfindelse er en slags henkogt pølsemix, rørt sammen i en gryde med bouillon, brændevin og kogesprit, som hun rører i med den strikkepind hun har i håret. ”Bare spis op, små skvat! Ellers vanker der flade!” Som tilbehør får du ketchup, brieost og energidrik af mærket, ”Skridt.” Det smager som at slikke på en septiktank, og effekten er som at blive sparket af et æsel. ”Går lige i gasarmen! Tøs’drenge …”

Nej, som aktiv i en af verdens mest fysiske sportsgrene, så handler det om at vide hvad man stopper i næbbet.

Alkymi

Engang for længe siden – dengang man stadig måtte køre med GoPro på hjelmen – jagtede alkymisterne guldet, ved dyb tro på at man kunne blande sig til det. I mørklagte kælderrum, i faldefærdige redskabsskure og i villavejenes mest afsidesliggende garager, under skæret fra stearinlys, en pejs eller en krakeleret iPhone 5, forsøgte de at finde den formel, der ville bringe hæder og anerkendelse til deres særprægede videnskab. ”5 dele højoktan, 1 teske methanol og 2 liter raketbrændstof, suget op med sugerør på en Saturn 5. Giver 5 heste. 10 på toppen. Og skærm til alle goonere.” Sådan står der i en pergamentrulle, arkæologer gravede frem nede bag det gamle tællerhus. Var alkymisterne gale eller geniale? Måske finder vi aldrig ud af det …

Nej, som crosskører får du en kemisk indsigt, der kunne være en doktorgrad værdig. Du kan betegnelser og koder på fingerspidserne, og betragter hurtigt samtlige kulstofkæder som dine bedste venner.

Medialogi

En medieekspert toner frem på din skærm. Hun er tydeligt i chok. Halvbrillerne på skrå, kagekrummer i overskægget og mangfoldighedsbonussen som sørgelig papmaché ned ad trøjen. Hun er imponeret over at EM i stangspring for bæltedyr kan trække så mange seere … Du er også rystet. Du ved nemlig at intens mediedækning, ubegrænset brug af TV-midler, live-dækning af alle kampe, massiv artikel-storm på alle platforme, og kolossal content-generering overalt på de sociale medier, medløbere og store medier, intet har med sagen at gøre. Alene tanken er absurd, og bør koste både pisk og en tur i gabestok på torvet.

Nej, som forkæmpere for Danmarks største motorsportsgren, der i øjeblikket genererer internationale titler og præstationer i overflod, har vi udviklet en fin evne til at fornemme hvad der er fair, når det kommer til eksponering.

Empati

Crossfolk er hjertevarme, mangfoldige og en helt igennem herlig størrelse, som man skal være en del af gruppen for at kunne opleve. Her er plads til alle slags mennesker, uanset hvem du er, og venskaber for livet formes, på tværs af sociale klasser, fordomme og holdninger. Og hvis vi er eksperter på lige netop det, så var der måske nogle flere der kunne søge ekspertbistand hos os? Se, det var i hvert fald en tanke.