top of page

Nikolaj Larsen med sejr i Sverige


Nikolaj Larsen er inde i en god stime, med to heatsejre til seneste afdeling af DM, samt blændende flot kørsel til VM-afdelingen i Uddevalla, hvor han tog point og gav flere fabrikskørere noget for pengene. Og den stime skulle han forsøge at udbygge, da næstsidste afdeling af det svenske mesterskab, i den forgangne weekend rullede over Västerås. Det projekt startede med en lille fejl i det første af tre heat, men med to knusende heatsejre i de resterende to heat, satte Nikolaj et par ting på plads, og fører nu det svenske mesterskab i MX1-klassen, med 11 point inden sidste afdeling.

Nikolaj Larsen: ”Jeg var utrolig irriteret på mig selv efter lørdagens første heat, hvor jeg efter en start som 2'er, laver en kørefejl og smider den i tredje sving og derfor må starte allersidst. Heatet om lørdagen er kun 15 minutter, men jeg kæmpede hele heatet, selvom jeg måtte tage til takke med en femteplads. Jeg vidste at søndagens to heat var utrolig vigtige for mesterskabet, og jeg fik heldigvis vendt lørdagens frustration til to heatsejre, og den samlede sejr til 6. afdeling i Västerås. Sidste afdeling er om en lille måneds tid, så alt bliver smidt i forberedelserne den næste måned, for at forsøge at hive mesterskabet i hus!”

Foto: MXCarro.se

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page