top of page

Mere dansk metal?


Det er blevet weekend, og da sæsonen langsomt går på hæld, så skal der til at afgøres en flok mesterskaber. Det svenske mesterskab og ADAC MX Masters skal have fundet deres vindere, og begge steder kunne en ad de vindere ende med at blive dansker!

I Tyskland ligger Magnus Smith kun få point efter i tabellen i Junior-klassen, og den unge dansker har indtil videre haft en blændende sæson, der måske godt kunne sluttes med et tysk mesterskab! Samtidig er Rasmus Pedersen kun ni point fra tredjepladsen i samme klasse! Og mon ikke Nichlas Bjerregaard og resten af dansker-banden, også gerne vil slutte fornuftigt af i Youngster-klassen? Der er i hvert fald mange danskere på pletten på Holzgerlingen. Du kan finde dem på startlisterne her: https://www.adac-mx-masters.de/docs/adac-mx-masters/2017/ergebnisse/6264/Starterliste%20ALLE%20-%20V7.pdf?1505978931

I Sverige ligger Nikolaj Larsen til at tage en imponerende double, hvis alt flasker sig for ham i weekenden. Nikolaj har 11 point ned til andenpladsen i MX1, inden den sidste afdeling! Ligeledes skal Mathias Gryning forsvare sin top 5-placering i MX2, og forsøge at bringe lidt hæder til Danmark den vej! Og så har Julie Dalgaard også alle muligheder for metal i dame-klassen, som hun i øjeblikket ligger nummer 3 i! Du kan finde danskerne og se startlister her: https://ta.svemo.se/Public/Pages/CompetitionInformation/CompetitionInformation.aspx?CompetitionId=8003&CompetitionApplicationConfigurationId=29072&Result=1

Kryds fingre for de danske drenge og piger, og lad os få vredet endnu flere medaljer hjem til Danmark!

Foto: Steve Bauerschmidt / ADAC MX Masters

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page