top of page

Se Red Bull Straight Rhythm i weekenden


Monster Energy Cup er overstået, men det betyder ikke, at du skal kede dig i den kommende weekend! Red Bull er nemlig tilbage med deres Straight Rhythm, og konceptet er det samme - en supercrossbane uden sving - og igen kan du se hele balladen på nettet!

Igen i år er der en Lites-klasse og en Open-klasse, hvor du kan se om Marvin Musquin kan vinde, ligesom han gjorde i sidste weekend i Las Vegas. Han skal dog slå Broc Tickle, og Josh Hansen, og Colton Haaker, som er mere kendt fra Endurocross. I Lites-klassen kommer TLD Red Bull KTM med fuld pakke, da Jordon Smith og Alex Martin stiller op, og igen med Josh Hill på den elektriske cykel fra Alta Motors.

Desuden er der lagt op til et brag af dimensioner, når Chad Reed og Ryan Villopoto tørner sammen i den nye Two-Stroke Shootout, der har Ken Roczen som vært. K-Roc skal dog ikke køre, men derfor skal det nok blive spændende alligevel. I hvert fald hvis man skal tro den mængde trash talk, som Ronnie Mac har skudt afsted imod Reed og Villopoto de seneste måneder. #69 er også en del af to-taktsklassen, ligesom Mike Brown, Ryan Sipes og Gared "Stankdog" Steinke.

Du kan se med live her, natten imellem lørdag og søndag: https://www.redbull.tv/live/AP-1RCW2KEDH2111/red-bull-straight-rhythm

Foto: VitalMX/GuyB

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page