Nyhedsblast
Der sker altid en masse i verdens bedste sport, og som en herlig service, så har vi lige samlet lidt overskrifter, og lidt videoer, fra de seneste dage, så du lige kan danne dig et hurtigt overblik!
Nichlas Bjerregaard er allerede ved at gå i skarp træning til 2018, og han ser ud til at befinde sig vel!
Der sker noget på begge sider af dammen. I USA har JGR Suzuki hentet Justin Hill og Jimmy Decotis ind, imens situationen for Suzuki i Europa, ser mere presset ud. Kørerne fra MX2-teamet er væk, og det forventes at der snart kommer en melding for MXGP-delen af Suzukis World MXGP. Jeremy Seewer rygtes væk, nogle steder til Yamaha, men vi må fortsat vente på en officiel melding, der bekræfter rygterne om at Suzuki trækker al støtte i VM. Hunter Lawrence og Bas Vaessen har allerede fundet nye græsgange, på det nye Honda-team under Livia Lancelot, der skifter tilværelsen som kører, ud med en som team manager.
Desuden er Standing Construct tilbage i VM, som team, og her har man allerede sørget for at hente Valentin Guillod ind. Måske schweizeren kan genfinde fordums storhed. F&H Racing har desuden sikret sig Adam Sterry, der kommer fra det kuldsejlede KRT Monster Energy Kawasaki i MX2-klassen, der stopper, efter at Kawasaki trækker støtten. En kedelig tendens bag flere fabriksteams i MX2-klassen.
Samtidig er der nu under en måned, til at Bercy Supercross vender tilbage til Paris, efter at have været placeret i Lille i nogle år. Her er det en helt nybygget arena der venter, på at lade Europas største SX-løb genfinde fordums storhed.
Vi lagde linket op til weekenden Red Bull Straight Rhythm op i går, og nu er de komplette startlister så ude. Du finder dem herunder:
Open Class
Marvin Musquin, Broc Tickle, Josh Hansen, Tyler Bowers, Thomas Ramette, Kyle Chisholm, Alex Ray, Colton Haaker, Ryan Villopoto* og Chad Reed*
*Villopoto og Reed vurderer på dagen, om de vil køre Open-klassen.
Lites Class
Shane McElrath, Jordon Smith, Sean Cantrell, Alex Martin, Enzo Lopes, Josh Hill, Justin Hoeft, Ryan Sipes, Ronnie Mac, Colton Aeck, Chase Marquier
Two-stroke Shootout
Ryan Villopoto, Ronnie Mac, Chad Reed, Mike Brown, Gared Steinke, Ryan Sipes, Jon Ames, Ryan Morais, Mike Sleeter
Der var en del der måtte bide i støvet under weekendens Monster Energy Cup, og her er hvad der skete for Justin Bogle, Tim Gajser og Eli Tomac.
Skulle du kede dig, så kan du finde det hele fra MEC på dette link:
Og så er der godt nyt, til dig der ikke kan få cross nok! For nu kommer den amerikanske supercross-serie som computerspil:
Og så slutter vi lige med et par højdepunkter fra Weston Beach Race. (Hvordan kan vi have et land med så meget kystlinje, og ikke et eneste, af den her slags løb? Vi spørger bare ...)