Dansker med fart på
Måske har du hørt om Matti Jørgensen, men hvis du ikke har, så kan det være du kommer til det inden længe. Det danske stjernefrø, slår nemlig sine folder i USA, og efter en periode med lidt skader, så er han ved at være tilbage i gear - et gear, der ser ham bide skeer med nogle af de helt store talenter på den anden side af dammen. Det beviste han for eksempel for nyligt, til Mini O's. Vi tog temperaturen på Matti, der fortalte lidt om sin sæson, hvordan det er at kæmpe for drømmen så langt hjemmefra, hvorfor det er fedt at køre cross i USA og hvad fremtiden byder på.
Matti Jørgensen: "Ja, jeg bor i Florida, som mange nok ved. Sidste vinter startede rigtig godt ud, hvor jeg blandede mig i toppen i 85-klassen, samt Jr. Mini. På vej til en af Loretta’s kval-racene, i de nordlige stater, stoppede vi på en bane for at træne en eftermiddag, hvor jeg havde hoppet et kassehop og en single hele dagen. I min sidste træning er der så en der ikke holder sit spor, så jeg lander ned i ham og brækker benet, og måtte sidde ude. Jeg sad endda i rollestol i en periode. Jeg kom tilbage og skulle køre et race på Gatorback, hvor første omgang i første træning går helt skævt. På vej op ad en bakke, hvor man hopper ind i et sving, laver jeg et lille styrt, og brækker armen og skulderen. Så 7 måneder af dette års sæson, har jeg været skadet, og jeg missede desværre Loretta’s.
Efter de skader, har jeg haft lidt svært ved at komme tilbage og finde farten. Og vi var tæt på at give lidt op på det hele. Min bror Marcus kom over for at sejle Jetski World Finales i Arizona, hvor jeg og resten af familien brugte en måned med ham til race. Så det blev ikke til så mange timer på cyklen desværre. Jeg har nu boet en del med min træner på Orlando MX Park, hvor vi træner sammen og kører på en masse baner, som ligger i nærheden. Jeg er begyndt at træne lidt på min 125’er, og det går faktisk rigtigt godt på den! Den sidste måned er farten kommet tilbage, og motivationen er heldigvis fulgt med! Jeg har vundet 2 national titels her i USA i JR mini og 85cc.
Mini O’s vidste jeg ville være hårdt. De bedste og alle de største navne var der. Så jeg havde ingen forventninger til noget! I Mini O's Supercross starter jeg dog med at vinde min kvalgruppe. Der var 3 kvalgrupper i alt. I main eventen, tager jeg starten, men Nick Romano kommer forbi mig på de to sidste omgange, og jeg ender derfor som 2’er, lige foran DangerBoy Deegan. I Mini O’s Motocross, var det igen Nick Romano som vandt, jeg blev 2’er og Deegan 3’er.
USA er jo fedt med hensyn til til cross. Det er anderledes. Hvis man kører cross på det her plan, så går man ikke i skole. Man bor rundt på banerne i lastbiler eller store campere. Mange bor på træningsfaciliteter rundt i landet. Blandt andet hos RC4 eller Milsaps. Jeg har selv været ved Matt Walker, som har et fedt anlæg. Men jeg bruger nu en der hedder Dean, som selv kørte Pro. Med hensyn til til 2018, så skal jeg helt sikkert til Loretta’s, Mini O’s og de andre store nationals. Og så skal jeg også ud og køre supercross. Jeg har noget igang nu, om at komme til Europa og køre EM næste år, og så Junior VM. Men vi må se hvor det ender!"
