STAFF BLOG: Jule-special. Crossfolk i december
Julen er traditionernes tid, og heldigvis en tid hvor vi kan konstatere, at der siden sidst, er blev væsentligt flere følgere af MX-Index. Derfor skal vi heller ikke gå af vejen, for at snuppe en klassiker, her op til højtiden. Så her er lidt om crossfolk i december!
Det bliver mørkt over middag. Hvis ikke frosten bider, så gør pladderet. Julekager er bagt – med alle væsker og alt sukker erstattet af Red Bull blandet op med husblas og ingefær – I skuret har du pyntet dit kæreste eje op med en lyskæde i farven Amsterdam-rød og du glæder dig over dit nye kørenummer til næste år. Nummer 3. Ligesom Jeff Ward. I den gode tid. Da mænd var mænd. Din bedste ven, ”Cagiva-Bjarke”, er netop blevet kørt til udpumpning efter at have spist af før omtalte kager. ”Jeg skal nok nå ud til første heat, træner”, mumlede han i vildelse inden de slæbte ham væk. Det er med andre ord blevet december igen. (Også kendt som ”den-inden-AMA-Supercross”-måned). Højtiden er over os. Sådan cirka i hvert fald.
Her er derfor et par ting som crossfolk, og især dem omkring os, må trækkes med i denne søde juletid. Vi er og bliver nemlig noget for os selv, også i december.
Når vi danser rundt i cirkler får vi lyst til at stoppe og rynke på næsen. ”Cirkler? Skal vi så ikke også male farver i hovedet med det samme, bare så selv den største fænakke kan holde styr på os?”
Vores ønskesedler er komplicerede for folk udenfor. Og de indeholder ofte ting som man skal have specialtilladelse for at håndtere, ting som skal sendes i drosche fra Kentucky eller blot ting som ”nyt knæ”, ”skills” og ”tandpasta med smag af 2-takts røg”.
Din mor forstår stadig ikke helt hvordan en pakkeleg sidste jul, kunne ende med en brækket kæbe til moster Yrsa. Og en teknisk protest imod hende som arrangør.
Titlen som ”Gooner-kongen”, er så vigtig at den skal erstatte dit navn på samtlige gaver. Forglemmelser straffes med iskold kædespray i konfekten.
Alle ord i enhver julesang kan snildt erstattes med et ”braaap”, afpasset til lejligheden. (”Hvorfor kan julen ikke have bragt velsignet braaap, farmor?”)
Det tungsind vi føler de gange hvor december smadrer vores baner, får Franz Kafka til at minde om en lallende optimist på lykkepiller og Fun-saft.
At lave figurer i sne, kan KUN klares med baghjulet.
Vi føler det er forkert at sætte en stjerne på juletræet, når nu der er grønne kløer eller røde tyre i skuret.
Det kribler i fingrene for at få navn og nummer på alt beklædning vi får. (De strikkede termosokker, som din grandonkel Gert fandt i en brandert hos Kirkens Korshær, vinder utroligt meget med ”Goonkiller #478”, ned ad siden).
Når vi siger, ”glædelig jul”, tænker vi i virkeligheden, ”hvor ville jeg gerne ud at køre”. Når vi siger, ”godt nytår”, tænker vi i virkeligheden, ”hvor ville jeg gerne ud at køre”. Når vi siger, ”hvor langt kan vi få Blålynet ned i barnevognen?”, tænker vi i virkeligheden, ”hvor ville jeg gerne ud at køre”.
Men i bund og grund så er vi meget nemme, og som gruppe ret underholdende og fascinerende. (At jeg ikke er blevet lynchet endnu for alle de her blogs beviser det). Hav en fortsat god december alle sammen!
