top of page

Flotte danske resultater i Schijndel


December betyder supercross, i hvert fald her i Europa, og den her weekend var det ikke anderledes. I hvert fald var en god mængde danskere taget til Holland, hvor der var indbudt til supercross i Schijndel. Et væld af forskellige klasser var på gulvet, lige fra 50cc, til en international klasse, og i mange af dem, var der danskere på startlisten.

I den internationale havde Danmark Mathias Jørgensen og Jakob Kjær Nielsen med, og her sluttede Mathias som nummer 7 samlet over de to dage, med et par gode resultater imellem. Jakob måtte nøjes med en samlet plads som nummer 13. Klassen blev vundet samlet af franske Charles LeFrancois, foran Jens Getteman og Ashley Greedy.

Men der var flere danskere der ville lege med, og det betød en sejr i 125-klassen til Magnus Smith. Det ser ud til at sjællænderen har fundet sig godt til rette på sin Yamaha. Der var dog endnu en dansker med på podiet i den klasse, da Martin Dahlgaard tog sig af den samlede tredjeplads.

Der blev også kørt en MX2-cup, og her snuppede Lucas Ankjær den samlede sejr. Det er ikke meget vi har set ham på supercross-banen, men det kan være det er nye toner fra Ankjær?

I 85-klassen med små hjul, præsterede Jakob Madsen at køre sig ind på andenpladsen, med Marius Rasmussen lige efter sig. For dem med store hjul, var der også en dansker på podiet, da Max Pedersen tog sig af tredjepladsen. I 65-klassen med store hjul, kørte Jakob Madsen sig også på podiet med en andenplads, imens Jacob Frandsen lige netop missede top 3.

Der var endnu flere danskere i aktion i Schijndel, og du kan finde dem alle sammen i resultatlisten her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1485584

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page