top of page

Så kører vi! TKO brænder igennem


Hvor har vi ventet, og hvor har vi glædet os, til at årets VM-sæson skulle gå i gang. Efter sidste års danske rekordår, så skulle man være et skarn, hvis man ikke har gået med ekstra meget af forventningens glæde i maven, op til første afdeling. Og nu er weekenden her endelig! Kvalifikationsdagen i Argentina sparkede løjerne i gang, og det med glimrende danske takter og spænding over hele linjen.

MXGP

Under alle træninger var det Jeffrey Herlings, der satte de andre til vægs, men da støvet havde lagt sig efter kvalheatet, så var det alligevel Antonio Cairoli der havde taget alle de unge ved næsen. Den forsvarende verdensmester startede sin sæson på bedste vis, med en pole position til morgendagens race. Og der var flere rutinerede kræfter i toppen, da Jeremy van Horebeek og Clement Desalle sluttede top 3 af. Jeffrey Herlings sluttede et uheldigt kvalheat som nummer 7.

Kvalheat, Argentina:

1. Antonio Cairoli - KTM

2. Jeremy van Horebeek - Yamaha

3. Clement Desalle - Kawasaki

4. Romain Febvre - Yamaha

5. Shaun Simpson - Yamaha

6. Max Anstie - Husqvarna

7. Jeffrey Herlings - KTM

8. Jeremy Seewer - Yamaha

9. Gautier Paulin - Husqvarna

10. Julien Lieber - Kawasaki

MX2

Vores øjne var på TKO, det skal vi indrømme, og danskeren greb førstedagen i Argentina an, som en rutineret professionel. En ottendeplads i den frie træning, blev en fjerdeplads i tidskvalen, og til slut kvitterede den lange dansker med en andenplads i kvalheatet. Et fantastisk udgangspunkt inden morgendagens pointgivende heat. Pauls Jonass styrede løjerne fra spids, imens Ben Watson overraskede med en tredjeplads på sin nye Yamaha.

Kvalheat, Argentina:

1. Pauls Jonass - KTM

2. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

3. Ben Watson - Yamaha

4. Hunter Lawrence - Honda

5. Calvin Vlaanderen - Honda

6. Darian Sanayei - Kawasaki

7. Thomas Covington - Husqvarna

8. Alvin Östlund - Yamaha

9. Michele Cervellin - Honda

10. Conrad Mewse - KTM

Nu glæder vi os bare til i morgen! #gotko

Foto: MXGP

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page