top of page

Kaalund holder begge fødder på jorden


Kenneth Kaalund var uden tvivl en af de største positive overraskelser til DM sidste år, hvor han kæmpede med i toppen hele vejen. Nu lurer en ny sæson lige om hjørnet, så vi fik en god lang snak med ham, om hvad hans 2017 har betydet for det 2018, der venter lige om hjørnet. Her er hvad han svarede.

MX-I: Hvad har du gjort, for at blive klar til sæsonen? Er der nogle ændringer for dig, i forholdt til sidste år? Kenneth Kaalund: "Opstartstidspunktet for træningen frem mod denne sæson har været uændret fra sidste vinter. Det er nærmere træningsformen der er blevet ændret. Sidste sæson udviklede vi os en del og vi lærte dermed hvad der virkede og ikke virkede. Sidste vinter kørte jeg bare på med en masse blandet træning hen over vinteren, hvilket også gjorde, at jeg kom i god en form. Men i modsætning til sidste vinter, så har denne vintertræning foregået med mere struktureret træning, delmål og løbende formtjek. Dertil har jeg været syd på et par gange nu, og føler virkelig at træningen hen over vinteren giver pote! Men det hele har skam ikke bare kørt efter en lige snor, der har været bump på vejen... Lidt småskader har drillet; en forstuvet tommelfinger og et forstuvet ledbånd i en fod har været en del af forberedelserne. Men dette er ovre nu, jeg er tilbage på programmet og gør fremskridt."

MX-I: Du var måske den der overraskede mest sidste år, hvordan er forventningerne til den kommende sæson? Kenneth Kaalund: "Forventninger til 2018 er nogenlunde de samme som de var i 2017, men fokusområderne har blot byttet plads. Sidste år var fokus mest på at være stabil og så måtte farten komme hen ad vejen. Dertil er der mere fokus på farten fra begyndelse af i år, men stadigvæk huske på stabiliteten. Efter sæson 2017 har jeg indset, at de resultater vi leverede ikke blot var tilfældigheder. I 2018 tror jeg på det jeg allerede har vist, på den træning jeg gør og på den fremgangsmåde vi har."

MX-I: Har du kunnet mærke mere pres? Kenneth Kaalund: "Ja, jeg har klart kunne mærke mere pres udefra. Folk snakker og er hurtige til at slynge høje målsætninger ud for mig. Jeg lader mig dog ikke påvirke af dem, men det går heller ikke helt uforstyrret hen. Det sætter da tanker i gang, men det husker mig også på, at bevare begge fødder på jorden. Det største pres kommer nok mest fra mig selv.

I 2018 er mit bagland vokset og den udvikling vi har opnået havde simpelthen ikke fundet sted, hvis ikke de var en del af det. Derfor skal en kæmpe stor tak lyde til; Tylstrup Gulvhus, EasyMx Danmark, Yamaha Scandinavia, FXR Racing Europe, FRreklame, MN Auto, Auto Gear Nord, Flexanex, Sulsted Murerfirma, Aalborg Motor Klub, Aalborg Bicycle Store, Zite Goggles + flere sponsorer (findes på bilen, så kig efter dem!)"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page