top of page

Kim Sørensen har forberedt sig


Kim Sørensens 2017 blev forpurret af en skade, men han nåede dog at vende frygteligt tilbage i slutningen af sæsonen, hvor han endda hentede en DM-heatsejr på Mors. Nu nærmer sig den nye sæson, og Kim gav os derfor en status på, hvor han befinder sig lige nu og hvordan han har gjort sig klar til 2018 - en proces der har bragt ham omkring Spanien og Red Sand.

Kim Sørensen: "Jeg har i år været så heldig, at jeg havde muligheden for at komme på bootcamp hos Brian Kjær Jørgensen i Red Sand. Min arbejdsplads, Farsø Fysioterapi, var yderst gavmilde, og tog sig af den økonomiske del ved en sådan tur. Så KÆMPE TAK TIL DEM. Jeg havde allieret mig med Simon Wulff, og vi havde en rigtig god tur, hvor vi fik kørt en masse. Arbejdet med teknik, tempo, heats og så videre. En perfekt mulighed for at få lavet et godt stykke arbejde. Derudover havde vi mulighed for at få cyklet nogle fede ture i perfekte omgivelser, samt arbejdet videre med styrketræning. Så alt i alt har jeg indtil nu, lavet en rigtig god og fornuftig forberedelse, som der skal arbejdes videre på herhjemme. Jeg KRYDSER fingre for, at der snart begynder at blive mere forårsagtigt vejr. Jeg ser frem til en fed sæson, hvor jeg igen stiller op for AMX Racing Team på KTM 350, optimeret af MA-Engines. Og så lige til sidst: HUSK at jeg afholder træningsskole i uge 30 i HADSUND. Her får vi helt sikkert en fed uge med en masse cross! Ses vi?"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page