top of page

Bastian Bøgh er klar!


Så er det i weekenden at årets EMX250-serie sparkes i gang, og feltet er et af de bredeste i mange år. En af de danskere der skal kæmpe om sagerne, er Bastian Bøgh Damm, der tager en sæson mere for hollandske Gebben Van Venrooy Kawasaki, og med en god forberedelse, er der mange der skæver til Bastian som en dark horse i det regnskab. Vi har fået en status fra ham, her lige inden det går løs i Red Sand!

Bastian Bøgh: "Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med EM! Jeg føler at jeg har haft en god forberedelse til i år, og måske fået lidt mere hår på brystet. Desuden er det gået rigtig godt i de opstartsløb jeg har kørt, og jeg føler at jeg har fået god fart på, og måske samtidig fundet lidt stabilitet, som jeg også har ledt efter. Jeg føler mig godt tilpas på Kawasakien, og er klar til weekenden. Jeg håber selvfølgelig det kommer til at gå rigtig godt og jeg kan køre på den måde jeg gerne vil, men jeg ved også at feltet måske er hårdere end nogensinde, så jeg har tænkt mig at fokusere på min egen præstation, og så må vi se hvor vi ender. Jeg håber bare at kunne starte godt ud!”

Foto: Eric Laurijssen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page