top of page

Stærke danskere i Sverige og Tyskland


Der er pause i VM, og DM er kun en uge væk, men inden vi kommer så langt, så var der lige et par nationale serier der skulle sparkes igang i dag i vores nabolande. MX-Index er helt pjattede med både det svenske mesterskab og ADAC MX Masters, hvor der igen i år, er masser af danskere på pletten. Og hvordan gjorde de det i dag, tænker du? De gjorde det rigtig flot!

SM

Første afdeling af det svenske mesterskab, køres lige ovre på den anden side af sundet, i Saxtorp, og MX-Index tager turen derover i morgen, for at holde øje med de danske deltagere. De samme danske deltagere, der gjorde det rigtig flot i dag. Der blev kørt et enkelt heat i hver klasse i dag, og her sluttede Mathias Gryning som nummer 9 i det sydsvenske sand i MX1-klassen. I MX2-klassen var der flere hurtige danskere med, og her var Mathias Jørgensen bedste mand, med også en tiendeplads. Jakob Kjer Nielsen tog en plads som nummer 12, imens Nikolaj Skovgaard blev nummer 17. Andreas Hansen havde ikke heldet med sig, men der er to heat igen i morgen!

I Dame-klassen havde Sara Andersen meldt sin ankomst, og det fik svenskerne at føle. Danskeren var den eneste der kunne følge Natalie Kane, der dog viste sig for stærk til sidst, så Sara måtte se sig slået med syv sekunder. 3'eren var over et minut efter. Der er lagt op til et brag igen i morgen! I 125-klassen var Oliver Olsen på pletten, og danskeren kom fra første heat med en flot plads som nummer 13.

Du kan finde alle resultater fra første afdeling af det svenske mesterskab her: http://www.mxsm.nu/race/68/status

ADAC MX Masters

Men hvis du nu troede, at danskerne nøjedes med at blande sig i Sverige, så tager du fejl. For ADAC MX Masters blev skudt i gang på Fürstlich Drehna, og også her var de danske drenge med til at afgøre tingene. Lørdagen var kvaldag for mange af klasserne, og i Masters-klassen var det Nichlas Bjerregaard der var bedste dansker, med en plads som nummer 15. Sam Korneliussen nåede desværre kun med som reserve, men vi håber at han kommer i aktion i morgen alligevel!

I Youngster-klassen var den danske dominans totalt. Glen Meier og Bastian Bøgh Damm toppede deres kvalgrupper, og så kan de to danskere, ellers glæde sig til at køre ind som nummer 1 og 2 til bommen i morgen. I den helt nye 125-klasse, var der fire danskere der klarede sig videre til heatene, Magnus Smith som nummer 10, Rasmus Pedersen som nummer 11, Victor Kleemann som nummer 23 og Marcus Rene Petersen som nummer 31. Den sidste klasse der kørte, var Junior-85, og her brugte man lørdagen til at køre første heat. Her var William Kleemann så tæt på podiet han kunne komme, med en fjerdeplads. Tobias Caprani blev nummer 11, Lucas Bruhn blev nummer 20, Nicolai Skovbjerg nummer 22, imens der var uheld til Jayden Schmidt.

Du kan finde alle resultater fra ADAC MX Masters her: https://www.adac-mx-masters.de/de/detailergebnisse-2018/fuerstlich-drehna-6728/

Foto: www.mxcarro.se / Caroline Joelsson

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page