top of page

Resultatbørsen - AMA & EMX65/85


Det har lige været weekend, og vi må indrømme, at vi har været travlt optagede af anden omgang DM i Roskilde. Men derfor skal vi ikke glemme, at resten af verden ikke står stille af den grund! De amerikanske udendørsmesterskaber blev sparket i gang på Hangtown, imens de danske drenge og piger, var i aktion i Vantää i Finland, til anden omgang EM-kvalifikation for 65cc og 85cc.

I USA blev sæsonen indledt med et brag, da første afdeling rullede over Hangtown i Californien. Og det blev som sædvanlig rigtigt spændende, da der var god kamp, hele vejen ned igennem feltet. Danske Joachim Falden er skiftet op i 450-klassen i år, fra 250-klassen sidste år, men danskeren og hans Honda, havde en hård dag på kontoret. Efter en tæt kvalifikation, kæmpede Joachim bravt, men måtte slutte dagen udenfor pointene. I den anden ende af tabellen var det Eli Tomac, der indledte sit titelforsvar på bedst mulig vis, med to heatsejre. Marvin Musquin tog andenpladsen, imens Justin Barcia blev nummer tre. I den lille klasse var det Zach Osborne der sad på tingene, foran Jeremy Martin og Aaron Plessinger.

I Finland var en brav håndfuld danskere taget den lange vej, for at være med til andet slag om at komme med til den endelige EM-finale for 65/85 i Loket. Og de danske deltagere gjorde det godt. I 85cc var Tobias Caprani bedste dansker med en ottendeplads. I 65cc var det Jakob Frandsen der var bedste dansker, som nummer 8, lige foran Jakob Madsen.

Du kan finde alle danskerne på resultatlisten her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1527393

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page