top of page

Anden omgang Pro Motocross


Lucas Oil Pro Motocross ruller for fulde omdrejninger i USA, og i den netop forgangne weekend var turen kommet til legendariske Glen Helen Raceway, hvor anden afdeling skulle køres. En afdeling der fik byttet lidt rundt på kørerne, og blandet tabellerne sammen. Danske Joachim Falden kørte sin blot anden afdeling i 450-klassen, og han har givet os en lille status, efter strabadserne i weekenden.

Joachim Falden: "Min anden afdeling af Pro Motocross i 450-klassen gik noget bedre end den første. Banen var lang og brutal, men med et godt layout, der bare tog lidt tid at få ind i kroppen. Ligesom i Hangtown, så kæmpede jeg lidt med det hele i kvalifikationen. I første heat fik jeg en rigtig god start og havde et godt heat, indtil jeg styrtede fra plads nummer 26, og sluttede sidst i feltet. I andet heat fik jeg en nogenlunde start, og havde et godt flow igennem hele heatet. Jeg lavede desværre en lille fejl på den sidste omgang, som kostede mig to placeringer. Jeg sluttede som nummer 26. Så der var mange positive ting at tage med, men jeg må se at blive bedre til at kvalificere mig!"

I Joachims klasse var det Eli Tomac der igen løb med en dobbelt heatsejr, imens Marvin Musquin tog andenpladsen på dagen. Sidste plads på podiet løb Jason Anderson med. I den lille klasse var der intens kamp om tingene, men det var dog Aaron Plessinger der løb med begge heat og den røde nummerplade, foran brødrene Martin, der tog de to efterfølgende pladser på dagen.

Foto: Nanna Falden

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page