TKO stærk i tyrkisk kval'

I Tyrkiet blev der i dag taget hul på årets tre sidste GP'er, og det vanen tro, med kvalifikationsheat på den hurtige bane i Afyon. Det er næsten 10 år siden vi sidst besøgte Tyrkiet i VM-sammenhæng, og der blev gået til den.
MXGP
I den store klasse var det dog Jeffrey Herlings der trak det længste strå, da han både tog starten, og derfra førte hele kvalheatet. Han var dog ikke langt foran Tim Gajser, der kom i mål 1,5 sekunder efter hollænderen. Jeremy van Horebeek kørte en tredjeplads hjem, hvilket kommer som kaldet, da han i øjeblikket står uden kontrakt næste år.
Resultat, kval, MXGP:
1. Jeffrey Herlings - KTM
2. Tim Gajser - Honda
3. Jeremy van Horebeek - Yamaha
4. Glenn Coldenhoff - KTM
5. Antonio Cairoli - KTM
6. Clement Desalle - Kawasaki
7. Jeremy Seewer - Yamaha
8. Kevin Strijbos - KTM
9. Gautier Paulin - Husqvarna
10. Ivo Monticelli - Yamaha
MX2
Thomas Kjer Olsen nærmer sig med stormskridt sin anden VM-medalje, og den anden til Danmark nogensinde. Tre afdelinger er der tilbage, så kan vi hylde TKO endnu engang, og med den fornemme form han viste i Bulgarien, så var det spændende, om det boder på en stærk afslutning på sæsonen. Og det ser sådan ud. I hvert fald kørte TKO sig op på tredjepladsen i dagens kvalheat, der blev vundet af Pauls Jonass foran Jorge Prado.
Resultat, kval, MX2:
1. Pauls Jonass - KTM
2. Jorge Prado - KTM
3. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna
4. Thomas Covington - Husqvarna
5. Henry Jacobi - Husqvarna
6. Calvin Vlaanderen - Honda
7. Ben Watson - Yamaha
8. Anthony Rodriguez - Yamaha
9. Hunter Lawrence - Honda
10. Maxime Renaux - Yamaha
Højdepunkter:
Foto: Juan Pablo Acevedo