top of page

Søren tog titlen i B-MX2


Søren Rasmussen sværger til 2-takt, og det har allerede skaffet ham en del fans, og i weekenden skaffede hans 250 2-takter, ham også et dansk mesterskab. To heatsejre på Hedeland betød nemlig, at Søren kunne tage titlen i B-MX2. Vi har fået en status fra ham, ovenpå titlen!

Søren Rasmussen: "Sæsonen startede i Slagelse, hvor jeg lagde godt ud med en heatsejr. I andet heat tager jeg så godt som starten, men bliver ramt på baghjulet og vælter og er så allersidste mand. Jeg holder dog hovedet koldt og kører mig op på en 5. plads. Efter første B-DM, kommer jer derfra med 86 point. Rasmus (Pedersen red.) er i front med 88 point. Næste B-DM er i Hjørring og lige en sandbane for mig og min 250cc 2t. Med masser af store skønne huller. Jeg tager begge starter og vinder begge heat, selvom jeg fjumrer lidt i andet heat og vælter. Lasse Junge kommer forbi mig i et par runder, men jeg slutter dagen med max point og kan tage derfra med den røde frontplade.

3. afdeling er på Nybølbanen. Jeg starter godt, synes jeg selv, med en heatsejr, Skæbnen vil at jeg er med i et startstyrt i andet heat og må igen afsted som sidste mand. Men jeg kører mig op på en 2. plads.

4. afdeling er på den super fede Holstebro-bane. (Som alle Sjællændere næsten elsker!) Det er lige noget for mig. Kajs MC (Kasper) og min far havde lavet lidt om på bagdæmperen, så selvom jeg hopper 2 meter længere end de andre, er cyklen helt rolig når jeg lander. Jeg vinder begge heat.

Finalen er på Hedeland MX. Banen er lavet af noget underligt sand, men jeg har altid godt kunnet lide at køre på det hårde underlag alligevel, hvor jeg ofte finder andre linjer end mine konkurrenter. Men man skal være lidt varsom på det hårde underlag, da 250cc 2t er rimelig hurtig til at tage gassen. Jeg har heldet med mig og vinder begge heat, og kan nu kalde mig Dansk mester i B- MX2 2018. Men jeg savnede Lasse Junge #128 og Rasmus #572, som desværre ikke kunne deltage pga. af skader. Men sådan er denne sport jo. Jeg prøvede det jo selv sidste år, hvor jeg førte 125B indtil sidste afdeling. Jeg kan også kalde mig Jysk/fynsmester2018.

Jeg har haft et fedt år, på Yamaha 250cc 2t, som også er mit første år, på den str. cykel. Jeg har udviklet mig i alle heatene og jeg er fuldt ud tilfreds med sæsonen. Hemmeligheden bag mine sejre er at jeg får min nattesøvn og ELSKER kage. Jeg har deltaget i alle A-DM, selvom jeg har haft lidt uheld, hvor jeg væltede i Randers, fik en sten i forbremsen på Mors og punkterede i Ålborg, fordi min far var for nærig til at sætte mousse i mine dæk. En ting jeg har lagt mærke til er, at de gutter i A-MX2 kører noget stærkere end i B. Så mere nattesøvn, kage og evt. en pose vingummibamser, lige som Ole ES, må der til for at finde de sidste sekunder til gutterne i A-MX2. Sidst vil jeg gerne takke alle mine sponsorer og min familie, uden deres hjælp var det ikke muligt at nå så langt."

Foto: Klaus Rasmussen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page