Stærke danskere i Tyskland og Finland
Der blev kørt supercross til den store guldmedalje i går, både i tyske Stuttgart og i finske Tampere, og der var danskere med begge steder.
I Finland var Kim Sørensen, Kenneth Kaalund og Nichlas Bjerregaard på pletten, og de kæmpede bravt. Det lykkedes Kim at komme i finalen, hvor han kørte en placering som nummer 8 hjem.
Du kan se alle resultater fra Finland her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1613219
I Tyskland var Danmark også godt repræsenteret, og især i 85-klassen strålede danskerne. Mads Fredsøe var den helt store oplevelse, med en placering som nummer 3 fredag aften! Super godt gået. Albert Legaard og Lucas Bruhn kom hjem som nummer 7 og 8. Der var desværre ingen finaler i SX2 til Sam Korneliussen, men han har chancen igen i dag. Husk at du kan følge med live i aften! Og så skal vi da også næsten lige nævne, at Alex Porsing vandt Best Trick i FMX, i et ellers stjernespækket felt.
Du kan se alle resultater fra Tyskland her: https://www.supercross-stuttgart.de/event-2018/ergebnisse-freitag/
Foto: Pixel-cross.com