Frederik har ingen forventninger
Frederik Højris pådrog sig en skade til sidste afdeling af DM sidste år, men han er nu i fuld gang med at forberede sig til den kommende sæson. Han føler sig godt tilpas, men går til tingene uden forventninger. Vi fik en status fra ham.
Frederik Højris: "Det går super godt med at blive klar til sæsonen. Mig og Jeppe Alber er godt i gang med træningen ved siden af cyklen, og formen begynder stille og roligt at komme tilbage. Jeg har lige været i Spanien i 3 uger, hvor jeg fik kørt en masse. I år bliver igen på KTM for Westside Racing. Jeg har ingen forventninger til sæsonen, da jeg ikke har kørt noget sidste år, men har været ude på grund af skader. Jeg er dog kommet ovenpå det hele nu, og ligger selvfølgelig en del træning i det, og så må jeg se hvad det bringer i 2019. Jeg glæder mig til at komme igang med at køre nogle løb igen. Det er selvfølgelig også mega fedt med flere afdelinger af DM, og fedt med mere køretid for os kørere i hvert heat. Men jeg tænker ikke det bliver så spændende for publikum, med de lange heat og så lang tid mellem hver start. Det kunne være mere publikumsvenligt med 3 starter per klasse og kortere heat, måske?"