top of page

Forberedelsen går godt for Jakob


MX-Index er en tur i det spanske, og her er der heldigvis mange danskere, der også cruiser rundt. En af dem er Jakob Kjær Nielsen, der er ved at gøre sig klar til livet i MX1-klassen. Det kunne vi godt tænke os at høre lidt mere om, så imellem træningerne, stillede vi Jakob lidt spørgsmål. Her er hvad han svarede.

MX-I: Hvordan går det med forberedelsen til sæsonen?

JKN: "Det går godt. Jeg har fået trænet det jeg skal, i hvert fald på kondi-siden. Jeg får jo kun kørt i weekenderne, men så er det godt at man kan komme herned. Jeg skal være hernede i 14 dage i denne omgang. Og så skal jeg et smut til Holland derefter, for at få trænet noget mere. Selve forberedelsen har været god. Simon Wulff har hjulpet mig meget, og det har været godt at have en målsætning hver gang vi har været ude og træne. Det har været rart at få tingene sat i system."

MX-I: Hvordan er 450'eren anderledes end 250'eren?

JKN: "Den siger ingenting. Den lyder sådan stille og roligt. Det går stærkere, men man føler det ikke sådan. 250'eren må gerne hyle, og man vil gerne ud og hænge bag på den, så det er lige omvendt, kan man sige. Jeg savner at høre den på begrænseren, men jeg vænner mig til det."

MX-I: Er der en målsætning for 2019?

JKN: "Top 7? Ellers må du gerne skrive top 40. Og i Tyskland har jeg heller ikke rigtig nogen forventninger. Der skal jeg bare ud og vise flaget. Jeg har aldrig prøvet at køre ADAC, så det bliver en på opleveren.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page