Danskerne bragede igennem - SKO er tilbage!
Der blev kørt ADAC MX Masters i Fürstlich Drehna i dag, og det blev en god dag at være dansker i Tyskland. Selvom det kun drejede sig om kvalifikation, så var det en fryd at se Stefan Kjer Olsen vende tilbage med et brag. Danskeren kører sit første løb i over et år, og hvorfor ikke starte det comeback, med at være hurtigst i Masters-klassen. Det tegner godt for i morgen. Med sig til morgendagens pointgivende heat, tager han Nichlas Bjerregaard, Jakob Kjær Nielsen og Mads Sjøholm. Der var også danskere der var hurtige i Youngster-klassen, hvor Glen Meier var hurtigst i sin gruppe, og det foran Bastian Bøgh Damm. Oliver Olsen klarede også skærene i den lille klasse.
I 125-klassen var der også en dansker i top 3 i kvalifikationen, da Rasmus Pedersen tog tredjepladsen i den klasse. Victor og William Kleemann gjorde det også godt, og kunne godt tage point i morgen.
85-klassen kørte deres første heat i dag, og her var der strålende danske præstationer, da Lucas Bruhn tog andenpladsen, imens Andreas Krogh Jensen tog sig af tredjepladsen i heatet.
Vi går en spændende dansk dag i møde i morgen!
Foto: Steve Bauerschmidt
Foto: Pixel-cross.com
(Resultatlisterne er udeblevet på ADAC MX Masters hjemmeside, men vi smider linket ind, lige så snart de ligger der.)