top of page

Stærke danskere i Tyskland


Første afdeling af ADAC MX Masters i Fürstlich Drehna, blev med stort dansk fokus. Det er nogle år siden at så mange danskere har været på plakaten i Tyskland, og det var herligt at se, at de mange danskere var med hvor tingene skulle afgøres!

Stefan Kjer Olsen var tilbage, og sammen med de andre danskere, satte han pres på det stærke internationale felt i Masters-klassen. Til slut missede Stefan dog lige netop podiet, da han sluttede dagen som nummer fire. Det lover dog godt for næste weekends DM! Nichlas Bjerregaard formåede også at køre sig i den samlede top 10 i Masters-klassen, og det selvom det ikke blev til point i andet heat. En tredjeplads tog Nichlas i det første heat. Der var desværre ikke point til Jakob Kjær Nielsen og Mads Sjøholm, der dog begge formåede at kvale' flot ind.

I Youngster-klassen var der dansk på podiet. Både Glen Meier og Bastian Bøgh Damm kørte sig på podiet i første heat, og da Glen fulgte bedriften op i andet heat, så endte danskeren på andenpladsen på dagen. Det lægger ikke mindre til hans favorit-værdighed på søndag i Næstved. Bastian missede lige netop podiet, imens der desværre ikke var point til Oliver Olsen i denne omgang.

I 125-klassen var der også en dansker på podiet, da Rasmus Pedersen kørte to flotte heat, og kunne lade sig hylde som 2'er på dagen. Samtidig var der også point til både Victor og William Kleemann.

I 85-klasse var to tredjedele af podiet dansk, da Andreas Krogh Jensen tog sig af andenpladsen, imens Lucas Bruhn blev nummer 3. Men danskerne dominerede i toppen af tabellen, hvor Tobias Caprani blev nummer 4, og Mads Fredsøe nummer 6. Magnus Gregersen blev nummer 8, imens Nicolai Skovbjerg formåede at blive nummer 14 - til trods for at han kun fik point i andet heat. Super flot af alle danskere i Tyskland. Flere af de danske 85-kørere, skal i næste weekend til Lommel, for at køre EM.

Foto: ADAC MX Masters

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page