Vejret legede med i Denver


AMA Supercross var i aftes tilbage i The Mile High City, Denver, Colorado, for første gang siden 90'erne, og det var under noget specielle forhold. Byen ligger for det første højt over havets overflade, og så besluttede lidt vinterlig nedbør at blande sig under træningen. Men der blev kørt.

Du kan se finalerne fra begge klasser her: http://offroadvideos.org/ama-supercross-round-15-denver-2019-main-events/

(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultatet.)

250 West Class

Vi starter med den lille vestlige klasse, hvor Mathias Jørgensen var på pletten. Danskeren kæmpede med det hele, da højdeforskellen gjorde det svært at sætte cyklen op. Han var så tæt på at komme i finalen som han næsten kunne være, og han kan nu se frem til sidste runde i Las Vegas om nogle uger. Sejren gik til Adam Cianciarulo, der derved trak lidt afstand i tabellen, han dog stadig kun fører med 8 point, foran Dylan Ferrandis, der tog aftenens andenplads, foran Colt Nichols.

Resultat, Denver:

1. Adam Cianciarulo - Kawasaki

2. Dylan Ferrandis - Yamaha

3. Colt Nichols - Yamaha

4. RJ Hampshire - Honda

5. Michael Mosiman - Husqvarna

6. Cameron McAdoo - Honda

7. Jimmy Decotis - Suzuki

8. Justin Starling - Husqvarna

9. Dylan Merriam - Husqvarna

10. Enzo Lopez - Suzuki

450 Class

Eli Tomac kommer fra Colorado, og han var opsat på at give hjemmepublikummet en oplevelse. Og det gjorde han så. ET tog sejren i finalen, men han har stadig langt op til Cooper Webb, der tog andenpladsen i Denver. Med kun to runder igen, ligner det en svær opgave for de andre. Kan Webb tage mesterskabet i sit første år hos KTM? Marvin Musquin tog sidste plads på podiet i Denver.

Resultat, Denver:

1. Eli Tomac - Kawasaki

2. Cooper Webb - KTM

3. Marvin Musquin - KTM

4. Justin Bogle - KTM

5. Joey Savatgy - Kawasaki

6. Blake Baggett - KTM

7. Ken Roczen - Honda

8. Zach Osborne - Husqvarna

9. Josh Grant - Yamaha

10. Justin Hill - Suzuki

Find alle resultater og samlede stillinger her: https://results.amasupercross.com/

Foto: VitalMX/GuyB

Tags:

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.