Dansk magtdemonstration i Holland

Femte og sidste afdeling af EM-kvalifikationen for 65/85 i hollandske Arnhem, blev en flot anledning for de danske drenge.
Lucas Bruhn endte nemlig med at vinde både på dagen samlet i 85cc, og samtidig også tage den samlede kvalsejr. Med sig på podiet havde han desuden Andreas Krogh Jensen og Nicolai Skovbjerg, der farvede det hele i rød/hvidt. Flere danskere i top 5, tænker du? Jep, Mads Fredsøe blev nummer fem.
I 65cc kæmpede drengene imod de hjemmevante hollændere, men Frederik Stampe formåede alligevel at få lidt point, imens resten af banden kæmpede heroisk i begge heat.
Arnhem var også sidste stop for kvindernes EM, og på trods af mèn efter et styrt, så tog Line Dam fjerdepladsen - hvilket også giver en samlet fjerdeplads i serien.
Der var mange flere danskere på pletten, de gjorde det så flot, og du kan finde dem på resultatlisten her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1677597