top of page

Startlister til Indonesien


VM er tilbage fra pause, når feltet rammer Indonesien i weekenden, der bliver startskuddet til et par uger i fjernøsten for danske Thomas Kjer Olsen. Første stop bliver Palembang, hvor danskeren forhåbentlig kan fortsætte sin fine form, og igen ende på podiet. Men for at det skal kunne lade sig gøre, så er der lige en håndfuld modstandere, han skal udenom. Felterne bliver dog ikke så tætpakkede i Indonesien, da et væld af skader, har tyndet voldsomt ud i startlisterne.

Vi har lige fundet dem til dig, så du kan komme tilbage i gear:

MXGP-startlisten lyder på 21 mand, men det tal bliver kun 20, da Antonio Cairoli tidligere i dag meddelte, at han kommer til at sidde ude af de to indonesiske GP'er, for at pleje sin skadede skulder. Samtidig er Jeffrey Herlings blevet opereret for sin brækkede ankel, og der gisnes om, at han muligvis er tilbage i Lommel. Det lover godt for alle Honda-fans, og fans af Tim Gajser derude. I MX2-klassen er der lidt flere kørere til start, og her kom nyheden tidligere på ugen, om at Ben Watson bliver klar til at køre, til trods for styrtet i Tyskland. Samtidig lader det også til, at man internt på F&H Kawasaki, har besluttet at straffe Henry Jacobi for de scener, der udspillede sig under og efter andet heat i Teutschenthal. Det betyder dog ikke noget for deltagelsen fra teamet, da både Adam Sterry og Jacobi er klar til start i Palembang, ligesom at Jacobi har lagt en uforbeholden undskyldning til Sterry op på sin Instagram-konto.

Foto: Paul Weyten

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page