top of page

Dansk historie i Tyrkiet

Selvom det var langt væk fra Fyn og A-DM, så rullede næstsidste afdeling af VM i dag over tyrkiske Afyon. Og det blev en god dag at være dansker! 

Vi starter dog lige med TKO, der desværre igen døjede med det maveonde, der holdt ham ude i går. Thomas forsøgte at køre det første heat, men måtte trække sig efter et par omgange. Nu ser han i stedet frem imod årets sidste GP i Kina. Jorge Prado vandt GP'et, foran Jago Geerts og en imponerende Roan van de Moosdijk. 

Jeffrey Herlings har efterhånden bevist, at han er et bæst helt igennem. Således også i dag, hvor han efter blot to GP'et tilbage efter skade, tog begge heatsejre og årets første samlede sejr. Glenn Coldenhoff tog andenpladsen, imens Pauls Jonass lukkede og slukkede i top 3.

Og så skal vi snakke om noget stort! Sara Andersen formåede nemlig at køre sig ind som nummer 2, i årets sidste afdeling af VM for kvinder, og det er hendes bedste resultat nogensinde! 

Sars Andersen: "Jeg havde en helt fantastisk weekend til VM i Tyrkiet. Banen var super fin og jeg havde det rigtig sjovt hele weekenden. Jeg var 3’er i både træningen og tidskvalen, hvilket var en super god start på weekenden. I første heat var jeg omkring 5’er fra start, men kørte mig helt op foran efter 2 omgange og førte heatet i 5 omgange, indtil Duncan kom igen og vandt heatet, og jeg kom ind som nummer 2. Jeg var super glad for mit heat og det var helt urealistisk at føre et heat til VM. De andre gange jeg har haft et godt første heat, har jeg smidt chancerne for podiet væk i andet heat ved at lave store styrt, så jeg fokuserede meget på at holde mig på 2 hjul i andet heat. Jeg kom endnu engang ikke godt fra start og var alt for forsigtig i de første sving. Jeg var nede som 8’er, men kørte mig hurtigt op som nummer 2, hvor jeg lå hele heatet og sluttede med en samlet andenplads til sidste afdeling af VM. Det var en helt perfekt afslutning på VM-sæsonen og samtidig nåede jeg lige at komme i top 5 samlet, trods nogle dårlige heat uden point i løbet af sæsonen. Jeg glæder mig meget til næste sæson og jeg har virkelig fået troen på at jeg er en af de bedste i verden, og at jeg kan gøre det endnu bedre næste år."

Line Dam var også godt kørende, og sluttede som nummer 6 samlet i Tyrkiet. 

Du kan finde alle resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: Youthstream 2019 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page