top of page

Mindre håndskade til TKO

Thomas Kjer Olsen forbereder sig til en spændende sæson i VM, og skulle have startet sin sæson i morgen, til det internationale opstartsløb på Hawkstone Park i England. Desværre pådrag han sig et mindre brud i hånden for lidt over en uge siden, som er blevet opereret og har behov for hvile. 

Thomas Kjer Olsen: “Jeg skal holde hånden i ro i to uger endnu, inden jeg må køre igen. Heldigvis kan jeg stadig træne og holde formen ved lige, så det er rart nok. Efter planen bliver jeg klar til GP’et i England, og når at få kørt lidt inden, så jeg er bare glad for at det ikke rammer ind i sæsonen. Jeg havde en virkelig god følelse på motorcyklen, og havde fået lavet al den testing jeg skulle, så cyklen står bare og venter til jeg er klar igen. Jeg har en god følelse omkring det hele, og er et godt sted med min forberedelse, så nu ser jeg bare frem til at VM starter. Selvom det selvfølgelig ikke er optimalt, så glæder jeg mig til at komme i gang. Jeg er bare glad for jeg valgte at få tjekket hånden en ekstra gang, så jeg kunne blive opereret hurtigt.”

Foto: Bavo Swijgers

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page