- 2025 har været fuld af oplevelser!
- 29. nov. 2025
- 1 min læsning

Anna Legaard hører uden tvivl til blandt landets mest uimponerede kørere. Således har hun både kørt en fjerdeplads hjem til årets DM for kvinder, kørt afdelinger af EM, svensk mesterskab, tysk mesterskab og DM mod drengene undervejs. Den slags badass'eri giver mod på mere, og måske der dufter af VM-debut til næste år? Her er hvad Anna selv har at sige om den sag.
Anne Legaard: "Sæson 2025 har været fuld af oplevelser! Jeg har kørt en masse løb, både til EM, svensk-, tysk-, og dansk mesterskab. Derudover har jeg kørt min første sæson mod drengene i A-DM, hvor jeg er rigtig stolt over at have kvalet' til alle afdelingerne. I Dame DM sluttede jeg som nummer 4, og selvom ikke alt er gået min vej, har jeg haft nogle virkelig gode heat. Nu går jeg ind til en off-season, hvor der bliver lagt en masse timer uden for cyklen. Når jeg ikke har hjelmen på, giver jeg mig stadig fuldt ud, derfor har jeg også rigeligt at se til med skole og aflevering her i 3g. Jeg har derfor besluttet at lægge mit fokus på fysisk træning og skole her i de mørke timer og lade sulten vokse til Red Sand til februar. I 2026 håber jeg på at kunne fortsætte min udvikling og vise endnu bedre placeringer på hjemmefronten - og så stræber jeg på at køre mit første VM. Det bliver så fedt!"






