top of page

- Alt gik bare perfekt

Mikkel Haarup kørte sig tilbage på podiet for første gang siden premieren i Argentina, da feltet i går kørte de sidste omgange for i år, på banen i Lombok i Indonesien. Det var en dansker der disponerede perfekt med kræfterne, og som for en gangs skyld var ham der lige fik lidt hjælp, i stedet for kun at være i den modtagne ende af lykkens gudindes pisk. Det tempo Mikkel viste i andet heat, da han kørte forbi først Kay de Wolf og siden Simon Längenfelder var intet mindre end verdensklasse, og det er da også en glad dansker der gør status efterfølgende.


Mikkel Haarup: "Anden afdeling i Indonesien overstået, og det føles skønt at være tilbage på podiet. Jeg kæmpede hårdt for hver en placering i begge heat, for at kunne gå 4-3, så ja, det har virkelig været en fantastisk tur for både mig selv og teamet. Teamet gjorde et fabelagtigt stykke arbejde med cyklen, og alt gik bare perfekt, så en stor tak til alle involverede - og nu ser vi frem til at skulle hjemad, inden det næste GP."

Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page