- Alt i alt en god weekend
Frederik Goul havde fået styr på setup af sin nye TM, men desværre så havde han også sin portion uheld, da Herning Supercross rullede gennem Jyske Bank Boxen i den forgangne weekend. Vi fik derfor lige et par ord fra ham om hvordan han oplevede weekenden, hvor han også lige bekræfter at han går efter at tage endnu en tørn i den franske supercross-serie.
Frederik Goul: "Det var en god weekend. Det var lykkedes at få den nye cykel sat bedre op, så jeg følte mig godt tilpas. Det var både en svær og nem bane, da der ikke kunne laves de vilde sektioner, fordi jorden var så våd. Men vi fik det bedste ud af det. Jeg var super uheldig i semifinalen fredag, da der kom omstart, hvor jeg ellers lå på en finaleplads. I omstarten bliver jeg kørt af, og kommer derfor ikke i finalen fredag. Jeg kommer så med i finalen lørdag, men jeg synes ikke jeg får det med derfra jeg havde håbet på. Men alt i alt en god weekend. Nu er der en lille pause fra supercross, inden vi tager til Frankrig igen, og begynder den nye supercross-sæson dernede!"
Comments